Evighedsdigte

Baglæns

Jeg lever livet baglæns
Levet et liv på afveje
Jeg er ikke den samme som jeg
En gang var

Jeg prøver,
men alt jeg finder er stabler af vel duftende tøj,
mens hun forsvinder langsomt ned af rulletrapperne,
som forsvinder hun for altid,

Gammel hud skraller af,
Utro korte glimt vrider sig i mit skød,
Vi dør flere gange i løbet af et liv,
Tænker jeg
Vrede er en glidende overgang, fordærvet som kun åbner dagen når jeg er fuld nok,
Der er en overensstemmelse mellem spiritussen og vreden og blækket,
Hvordan dør du, nu?
Jeg døde for pludseligt første gang,
jeg kigger bebrejdende på den ring du beder mig kysse,
Lapis og sølv,
Jeg tænder og slukker lampen på skrivebordet,
Blækket ånder tungt på det blanke papir
Jeg elsker farven blå, bare ikke din fandens Lapis ring!

Der er for meget fokus på den overskydende væske,
Det smagte godt, det år vi misbrugte sammen, det blå, det blå,
Det er godt drikke blækket og brække sig ud over de tomme sider

Persille og umulig kærlighed,
Vibrerende på skoldhed pande,
Skosnuder og forvrængede stoleben,
Duften af flæsk,
Duften af død, lyden af buldrende latter og knuste glas,
Og alt for dyre drømme,
Pander der skolder,
Som farende svende,
Persille som aldrig slår dig ihjel

Selv valgt død er ægte død,
Tænker jeg
Næsten udmattet,
før vi vælter vrede ud i natten som et elskende par

Og så kom tvivlen
19/9 2019

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se