Rummets nuancer og krageskrig

Rummets nuancer og krageskrig
Varmen fra din ryg på vej til stranden
Tanker som svæver forbi,
Mens jeg som Ishmael
Ser Ahab jagt sin Moby
Giver slip, giver ikke op
Hiver ind, men ikke i min retning
Fordyber mig, uden at forsvinde
I dit hår finder jeg den rene alkymi
Røde sten med krukker på
Venter på min hånd,
Barne latter driver gennem mit sind,
Kunsten at simre er byrdefuld
Kunsten at leve, at leve nu,
Med sindet, fyldt af dig,
Smagen af dig, som bitte små
Harpiksklumper, byder mig trods
Men Ishmael var ikke Ahab,
Moby var ikke hans skæbne,
Tønden venter ham, mens dybet
Venter kaptajnen
At jagte, at smage forfølgelsens
Sødme, at indhente og indvendte
Fortumlet improvisere, er fortid,
For du er ingen Moby og jeg ingen Ahab
Som en fortabt Ishmael driver jeg
I min tønde, på dit hav,
Overladt til forsynet og min egen vilje
Og dog er du havet som jeg flyder i
Du er mågen over mit hoved,
Du er sangen som giver ekko
Du er delfinen som drillende puffer mig
Ud fra mørket og ind i din favn