Digte i mol · 2016
Gyldne flager i dit hår
Gyldne flager i dit hår
Mens stilhedens storm
Raser i dit underliv og
Understrømmen trækker
En højspændt hårlok
To duer i bur
Tre flasker vin
Du ikke må drikke
Fire platoniske kys
Som igen narrer
Slatne klem
På en sygehusseng
Et forår som kom for sent
En sommer som forsvandt
Et efterår som lovede lindring
Før vinterens dryppende mørke
Rødglødende dyner
Smagen af jern i din mund
Ikke i din fisse
Mens dagen går på hæld
Sprælske hæmningsløse
Kaffekopper fyldte med
Uforløste drømme falder
Mens jeg råber på mit bundstykke
Anløbne vandløb bugner af død
Ukendte landskaber
Driver forbi
Mens du flår i dine sårskorper
Men i dig bor livet
I dit skød bor håbet
Som os til havet fører
Og gennem Max vi fødes på ny
§ Del arket
Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.