Og!

og så døde jeg og så døde du og så klappede vi og så du købte håndkøbsmedicinen og så var der håndgemæng og det skyldes du var en håndfuld og håndbremsen var altid trukket og vi overlevede selvom du var hønefuld og du indtalte løgne på min telefon og indsendte min sorte indtægt til skat og så ser jeg dig gå ned ad gaden og mit hjerte snører sig sammen og glæden understreger vores ensomhed her og det øgenavn du gav mig sårede og jeg ville ønske jeg havde vidst du kom og fanden stå i det! og du afskyer snavsede negle og bukkede flipper og jeg tror virkeligt på din falske slaviske kærlighed og vi søger tilflugt i den såkaldte virkelige verden og uden at forsvare mig mod dumhederne og jeg minder dig om at digtere hverken er sande eller falske og protestant staves med stort p og israelit er en isme og stadigvæk masser af blod overalt

og gennem græsset i stille pytter der løber sammen og alligevel stak der kun en lille stump vej ud af mørket og vi kunne ikke undgå alt og det er mærkeligt med medlidenhed og fra den tid at regne undgik vi alt dette så godt vi kunne og hver aften brændte horisonten/men ikke for tæt på/ ikke for tæt på og til begge sidder sider med flammer der skød op og slikkede skyerne og så døde jeg og vi ville ikke længere kunne få øje på andet end det vor egen død