Kødelige lyster · 2023

Og!

og så døde jeg
og så døde du
og så klappede vi
og så du købte håndkøbsmedicinen
og så var der håndgemæng
og det skyldes du var en håndfuld
og håndbremsen var altid trukket
og vi overlevede selvom du var hønefuld
og du indtalte løgne på min telefon
og indsendte min sorte indtægt til skat
og så ser jeg dig gå ned ad gaden
og mit hjerte snører sig sammen
og glæden understreger vores ensomhed her
og det øgenavn du gav mig sårede
og jeg ville ønske jeg havde vidst du kom
og fanden stå i det!
og du afskyer snavsede negle og bukkede flipper
og jeg tror virkeligt på din falske slaviske kærlighed
og vi søger tilflugt i den såkaldte virkelige verden
og uden at forsvare mig mod dumhederne
og jeg minder dig om at digtere hverken er sande eller falske
og protestant staves med stort p
og israelit er en isme
og stadigvæk masser af blod overalt
og gennem græsset i stille pytter der løber sammen
og alligevel stak der kun en lille stump vej ud af mørket
og vi kunne ikke undgå alt
og det er mærkeligt med medlidenhed
og fra den tid at regne undgik vi alt dette så godt vi kunne
og hver aften brændte horisonten/men ikke for tæt på/ ikke for
tæt på
og til begge sidder sider med flammer der skød op og slikkede
skyerne
og så døde jeg
og vi ville ikke længere kunne få øje på andet end det
vor egen død

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se