Og kyssene selv

Stumper af søvnig samtale
Latter der stiger op
mod det lille værelses
stille vindue
Gaden fuld af liv
Min verden pludselig
fyldt
Med dig
som et tørt flodleje
Bliver fyldt
når forårsregnen falder
Jeg mærker dig
trykke dig tættere
ind til mig
mens du ryster
lysten til at kysse mig af
fordi det er
for tidligt
til små eksplosioner
der brister
som bobler af ilt
i patientens blod
Vi ved begge at
elskoven
som en hvirvelvind
kan komme til
at kaste os rundt
som et uvejr
af kanoner og sirener
der antænder
den blege himmel
over byen
så vi får den
til at lyse op i
prægtige lysglimt
Og kyssene selv
ville blive ladt med
den bevidste
bekræftelse
som kun kan
komme med for viden (?)
om dødens nærværelse
Det ville være godt
at dø i det øjeblik
for kærligheden
og døden
ville have taget
hinanden i hånden