Og kyssene selv

Stumper af søvnig samtale Latter der stiger op mod det lille værelses stille vindue Gaden fuld af liv Min verden pludselig fyldt Med dig som et tørt flodleje Bliver fyldt når forårsregnen falder Jeg mærker dig trykke dig tættere ind til mig mens du ryster lysten til at kysse mig af fordi det er for tidligt til små eksplosioner der brister som bobler af ilt i patientens blod Vi ved begge at elskoven som en hvirvelvind kan komme til at kaste os rundt som et uvejr af kanoner og sirener

der antænder den blege himmel over byen så vi får den til at lyse op i prægtige lysglimt Og kyssene selv ville blive ladt med den bevidste bekræftelse som kun kan komme med for viden (?) om dødens nærværelse Det ville være godt at dø i det øjeblik for kærligheden og døden ville have taget hinanden i hånden