Noter fra hippie land

Ligger på høloftet
Mens lysene flimrer
Og mennesker dukker
Op fra skyggerne
Jeg er høj
Men ikke så høj som
Gude smukke Søren
Der midt i en kæmpe
Koger
Som jeg bar ham
Igennem
På tværs af
En kul sort mark
Mens hans forkølede
Paraply
Blafrede håbefuldt
Naivt i blæsten
Indtil han
Blev kapret
Af et par
Der kaldte ham
Gudesmuk
Og snavede på
Hans keta læber
I støvregnen
Og sagde :
Vi tager den herfra
Til mig
Endnu et spejl
På alt det jeg ikke er
Eller kan være
Endnu en alfa
Som kæmper med sin
Egen narcissisme
Selverklæret igennem det
selvfølgelig
Hvis kvindetække
Er uomtvisteligt
Gad jeg godt være
Ham der blev snavet
På af tre på en aften
Ja tak!
Men fra mit udsigts tårn
Kan man se langt
Helt til Bogø
Faktisk
Og der bor hende
Jeg har kær
En helt særlig unik
Skabning
Fragmenteret
Men afsindigt klog
Og dyb
En utrænet troldkvinde
Med et tag i mig
Som jeg ikke
Tror hun helt selv
Forstår omfanget af
Jeg ville ikke
Bytte nogle af
De kys
Væk troldkvinden
Har givet mig i pant
Væk
Ikke for en dværge
Guldskat
Jeg kan ikke
Fordi de bor på min
Hud nu
Er en del af mig
Jeg ser gennem
Hendes åbne sår
Og ser et magisk
Uperfekt væsen
Danse alene
Omkring et ildsted
Mens hun opfører
Det samme ordløse
Drama
Igen og igen
Mon nogen af os
Tør elske os selv
Nok til at kile
Små sprækker af
Morgengry ind
Mon hun tør tage
Min hånd
Hvis jeg træder
Ind i hendes bane
Hun er mig kær
Både nær og fjern
Trådene det bandt
Os
Væver sig dybere
Ind i kødet
end jeg bilder
Mig ind
At Søren nogensinde
Kommer til at
forstå i al sin
Guddommelighed