Noter fra hippie land

Ligger på høloftet Mens lysene flimrer Og mennesker dukker Op fra skyggerne Jeg er høj Men ikke så høj som Gude smukke Søren Der midt i en kæmpe Koger Som jeg bar ham Igennem På tværs af En kul sort mark

Mens hans forkølede Paraply Blafrede håbefuldt Naivt i blæsten Indtil han Blev kapret Af et par Der kaldte ham Gudesmuk Og snavede på Hans keta læber I støvregnen Og sagde :

Vi tager den herfra Til mig

Endnu et spejl På alt det jeg ikke er Eller kan være Endnu en alfa Som kæmper med sin Egen narcissisme Selverklæret igennem det selvfølgelig

Hvis kvindetække Er uomtvisteligt

Gad jeg godt være Ham der blev snavet På af tre på en aften Ja tak!

Men fra mit udsigts tårn Kan man se langt Helt til Bogø Faktisk Og der bor hende Jeg har kær

En helt særlig unik Skabning Fragmenteret Men afsindigt klog Og dyb

En utrænet troldkvinde Med et tag i mig Som jeg ikke Tror hun helt selv Forstår omfanget af

Jeg ville ikke Bytte nogle af De kys Væk troldkvinden Har givet mig i pant Væk

Ikke for en dværge Guldskat Jeg kan ikke Fordi de bor på min Hud nu Er en del af mig

Jeg ser gennem Hendes åbne sår Og ser et magisk Uperfekt væsen Danse alene Omkring et ildsted Mens hun opfører Det samme ordløse Drama Igen og igen

Mon nogen af os Tør elske os selv Nok til at kile Små sprækker af Morgengry ind

Mon hun tør tage Min hånd Hvis jeg træder Ind i hendes bane

Hun er mig kær Både nær og fjern Trådene det bandt Os Væver sig dybere Ind i kødet end jeg bilder Mig ind At Søren nogensinde Kommer til at forstå i al sin Guddommelighed