Når det hele er forbi

Når det hele er forbi når ordene er sagt, båndene klippet, og dørene smækket er det ikke frihed, der står tilbage. Det er tomhed. Som om al den energi, smerten og lidenskaben sugede ud af én, har efterladt et vakuum. Men tomheden er ikke kun en forbandelse. Den er også en begyndelse. Det er her, man finder de gamle sår, man aldrig har set på før. Det er her, man mærker, hvad det kostede, og hvad man tog med sig. Nogle gange er den eneste måde at bryde traumebåndet på, at lære at leve med dets ar. Det, der føltes som kærlighedens ende, er måske starten på noget andet. Ikke heling – ikke endnu – men en slags stilhed. En pause. Og måske er det nok.