Gådefuld det er

Gådefuld det er Hjertekammeret som skjuler sig Under hylderne hvis runding det nøje følger Hundredevis af hverdagsting Gengivet med menisk nøjagtighed En dagligstue, fire soveværelser Svøbt i kastanje brunt hår Museerne knivblad Levet i et hemmeligt gittermønster Mindre end et fingerbøl Hvad angår længslen efter at ville fråse Fri mig for alt dit begrænsnings behov Du indlægger guldfjer på brudegrænsen Du sved om os Inden endeløs fremadskridende En enestående hårdnakkethed Vi reducerede til fugtige brikker En utro staltning af alt det vi har foretaget og fordøjet Vores position angives af lysene cirkler En slags råb om hjælp en slags snydets signal Det var her i trappeopgangen For knap tre år siden At mit liv begyndte Måske for sidste gang Det er ikke nemt at nå blinkerne der binder et hjerte Måske derfor ivrig igennem et landskab Og udfyldte de fine mellemrum I et allerede færdig lagt puslespil Men som oven gik var det som om puslespillet bliver mere og mere indviklet Blev sværere og sværere at lægge Indtil vi glemte at indsatsen var Hvad der stod på spil På trods af alting gjorde det ondt at høre Dit digt “my nasty ex” Opsøgt med dig som Jean D’Arc Du efterlader mig på bunden af den cementfabrik vi byggede Og mærkelige variationer af gråt Uforståelige brudstykker af en bundløs gåde Forventninger om at du nogensinde vil fylde mig ud igen