Gådefuld det er

Gådefuld det er
Hjertekammeret som skjuler sig
Under hylderne hvis runding det nøje følger
Hundredevis af hverdagsting
Gengivet med menisk nøjagtighed
En dagligstue, fire soveværelser
Svøbt i kastanje brunt hår
Museerne knivblad
Levet i et hemmeligt gittermønster
Mindre end et fingerbøl
Hvad angår længslen efter at ville fråse
Fri mig for alt dit begrænsnings behov
Du indlægger guldfjer på brudegrænsen
Du sved om os
Inden endeløs fremadskridende
En enestående hårdnakkethed
Vi reducerede til fugtige brikker
En utro staltning af alt det vi har foretaget og fordøjet
Vores position angives af lysene cirkler
En slags råb om hjælp en slags snydets signal
Det var her i trappeopgangen
For knap tre år siden
At mit liv begyndte
Måske for sidste gang
Det er ikke nemt at nå blinkerne der binder et hjerte
Måske derfor ivrig igennem et landskab
Og udfyldte de fine mellemrum
I et allerede færdig lagt puslespil
Men som oven gik var det som om puslespillet bliver mere og mere indviklet
Blev sværere og sværere at lægge
Indtil vi glemte at indsatsen var
Hvad der stod på spil
På trods af alting gjorde det ondt at høre
Dit digt “my nasty ex”
Opsøgt med dig som Jean D’Arc
Du efterlader mig på bunden af den cementfabrik vi byggede
Og mærkelige variationer af gråt
Uforståelige brudstykker af en bundløs gåde
Forventninger om at du nogensinde vil fylde mig ud igen