Nålepude

Uden for døren
Står dine
Grønne næsten væltede
Gummistøvler skødesløst
Efterladte
For alle at beskue
I sidste uge var jeg
Blot en kløe du for
Alt i verden ikke
Ville ryste af dig
Som du forsøgte at
hælde ud
Ved nakkeskindet
Nu sprænger vi vores
Fængsel i luften
Enige om
At en by aldrig er
større end den ufrihed
man spærrer sig selv
inde i
din bløde stemme
fanger mig midt
i alt mit klovneri
Forstår du nu?
Forstår du…
Det vi har gang i
Krænker
Almindelig sund fornuft
Visker du mellem kys
Der agerer pejlemærker
Du er ligeså
så fucking håbløst
Promiskuøs
som jeg er TK
indrøm det!
Og hold dog for
Helvede op med
at opføre dig
Som en dydig
gammel nålepude
Som alle kvinderne
Kan stikke deres
Beundrende rustne
Nåle i
Jeg elsker dig TK
Dit fordømte (kvinde)menneske
Jeg kan høre din stemme
Selv mens søvnen
Indhenter mig
Selv når jeg
kaster et blik
mod den ulåste
dør
hvad værre er
jeg kan knapt
undertrykke en latter
når jeg tænker på
det faktum
at stor ærlighed
er grusommere end
noget andet
jeg elsker dig TK
elsker dig
på grund
af din styrke
det er det jeg
finder så indtagende
ved dig
Men havde du været
Alt for stærk
Så havde du skræmt
En så frygtsom kærlighed
Fra dig
Som min TK
Da døren smækker
Og de lange
Grønne støvler
Glider ned af trappen
Kollapser jeg
Min ryg mod dørens
Hårdhed
Mine håndled knugende
Den sandhed
At din kærlighed
Gør mig stum
Min stemme
Forstummer i
Oplevelsen
Af mødet med dig
Jeg græder som
En nøgle i en lås
Der endelig
Giver slip
Som en kniv
I en østers
Med en sort perle indeni
Som en utrolig dyb
Fælles sandhed
Skabt af en uartig umulig
Maskinskrivningsfejl