Nålepude

Uden for døren Står dine Grønne næsten væltede Gummistøvler skødesløst Efterladte For alle at beskue

I sidste uge var jeg Blot en kløe du for Alt i verden ikke Ville ryste af dig Som du forsøgte at hælde ud Ved nakkeskindet

Nu sprænger vi vores Fængsel i luften Enige om At en by aldrig er større end den ufrihed man spærrer sig selv inde i

din bløde stemme fanger mig midt i alt mit klovneri

Forstår du nu? Forstår du… Det vi har gang i Krænker Almindelig sund fornuft Visker du mellem kys Der agerer pejlemærker

Du er ligeså så fucking håbløst Promiskuøs som jeg er TK indrøm det!

Og hold dog for Helvede op med at opføre dig Som en dydig gammel nålepude Som alle kvinderne Kan stikke deres Beundrende rustne Nåle i

Jeg elsker dig TK Dit fordømte (kvinde)menneske Jeg kan høre din stemme Selv mens søvnen Indhenter mig Selv når jeg kaster et blik mod den ulåste dør

hvad værre er jeg kan knapt undertrykke en latter når jeg tænker på det faktum at stor ærlighed er grusommere end noget andet jeg elsker dig TK elsker dig på grund af din styrke det er det jeg finder så indtagende ved dig

Men havde du været Alt for stærk Så havde du skræmt En så frygtsom kærlighed Fra dig Som min TK

Da døren smækker Og de lange Grønne støvler Glider ned af trappen Kollapser jeg

Min ryg mod dørens Hårdhed Mine håndled knugende Den sandhed At din kærlighed Gør mig stum Min stemme Forstummer i Oplevelsen Af mødet med dig

Jeg græder som En nøgle i en lås Der endelig Giver slip Som en kniv I en østers Med en sort perle indeni

Som en utrolig dyb Fælles sandhed Skabt af en uartig umulig Maskinskrivningsfejl