Glas der knuses

Jeg forlod dig Mens du sagte viskede at du Aldrig ville Forlade mig

Smagen af din Nøgle i min lomme Slog tilbage Som et ekko fra helvede

Min hjerne bedøvet Et hjerteslag fra vildt Hysteri Iskold energi Skabte af årelang Eksponering For snedige Hensynsløse Kynikere Frigivet som Eksplosive raketter

En kusselignende kløft Åbenbarer sig foran mig Lige inden jeg sætter Mig ind i min kolde bil

Som en blød pik der glider ud af En overophedet kusse Foretager jeg en Næsten umærkelig U-vending

Tankens sæbeskum opløser sig dovent Mens jeg glider gennem den Mørke benløse by Og dens grå kommercielle kupler

Jeg var en levende kogt Hummer Fastfrosset i is Da du fandt mig i min Isvandskedsommelighed

Og nu kogte min rastløse Sjæl Og jeg hører din stemme Gennem det åbne vindue Forvrænget af vind og sus Og glas der knuses

Og intet sted har Jeg følt mig så nedkæmpet Og så komplet elsket Som i dine arme

Ikke en eneste gang turde Jeg åbne den dør der Åbner sig ind til der Hvor sjælen i mig Burde bo

Ikke én eneste gang Så meget som drømte Jeg om at foretaget et Spring Blindt ud i mørket

Lige fra begyndelsen Må jeg have trænet mig Op til ikke for Inderligt At ønske mig noget

Så langt tilbage jeg kan Huske Har jeg været uafhængig På en dybt forloren måde

Jeg havde ikke brug for nogen For jeg ville være fri Fri Fri Fri Begravet i frihedens Ufrihed

Så satans fri til kun at Gøre det som Min luner dikterede mig I det samme øjeblik nogen krævede eller ventede noget af mig stejlede jeg

jeg var med andre ord forkvaklet

det var som om jeg havde suget gift af min mors bryst og selvom jeg hurtigt blev vænnet fra forlod giften mig aldrig

Men så perforerede Dit diamant fragmenterede Spejlbillede Som en poleret Metalstang Dybt ind i min Oliefedtede Fosterhinde

Flækkede mig Til jeg ikke kunne Andet end at stå Lysvågen og skælvende foran dig

Mens dine negle Kradsede i mit hjertes Månestensspejl Og tilstøvede det blidt Med dine silkeglatte Klitter

Gik det op for mig at Dagdrømmenes tid For altid var forbi Genfødt gennem din Kærlighedsnådesgave

Pludseligt var jeg Genetableret Som en lille krumme Af den store ost Som vel er verden I sin helhed

Og hvor i verden Kan man ellers Finde en sådan Salig blanding

Sådan Ét stort Bølgende Karneval Af lyse og mørke Dominobrikker Brikker som vi lader Os vælte af Igen og igen Gennem en evig dag

Plettet af farver Som fra en knust Prisme Op Op mod den Perlemorsagtige solnedgangshimmel