Med tiden fortog min frygt for kvinder sig.

Jeg overbeviste mig selv om At de havde givet op på mig I mine drømme begyndte jeg at Mistænke alle Selv de mest uskyldige uspolerede forbipasserende eller hermelinsklædte langbenede Kvinder hos en slagter De skyggede mig, jagede mig, Fra halvåbne taxivinduer Og skyggefulde Bænke i parkanlæg Det fyldte mig med en himmelråbende Skyldfølelse Fordi jeg elskede dem alle hver især Men af en eller anden grund Lod jeg dem glide mig af hænde Jo mere jeg længtes Jo mere jagtede jeg dem Jo mere værgrede jeg mig Ved at lade dem se mig Inderst inde var jeg sikker på At de ville sætte min himmel og jord I en bevægelse Der uundgåeligt ville piske modet ind i mig Piske mig til en tyk fløde Uigenkendelig fra den modersmælk De lod mig amme I lang tid lykkedes det mig At flygte og jeg opretholdt En slags uafbrudt dirrende Feberagtig tilstand Som indimellem afløstes Af perioder af absolut Vished Der var noget grusomt Ved at kunne se helt ind I deres sjæle Uden at kunne tilfredsstille Deres umættelige appetit En ensom prærieulv Fanget i deres kaos Men hov! Ikke medlidenhed med mig Jeg har kindbakker af stål Og kan flå hvirvelvinde Midt over som var de halmstrå Det mig selv jeg frygter! Jeg er delt af en usynlig Langtrukken sprække Fra øverst til nederst Med en langsom dyb knagen Forsøger jeg ved hvert Samleje At begrave os Flække os Til vi nølende Bliver opslugt i en Bundløs afgrund Lamslået går det op for mig At mit sind er et isbjerg Fyldt med trange gange Og underjordiske haller Så høje som katedraler Endnu længere nede ville en Kvinde finde læ Blandt kølerum, modningskamre, forseglede vogne og bunker af forskelligartet tropisk træ Hun ville skulle lade fingrene Glide over slidte skjorter, bælter, Kampstøvler, brillestel, tabt uskyld, Vidt op spærrede øjne Ildelugtende bedrag, presse udklip I brune mapper Og dybest nede ville hun støde på Uhyre med fugle-, grise- og fiskekroppe Derfor er jeg ikke længere bange for kvinder Ikke bange for andet end den nådesgave De ufravigeligt tilbyder En hjemve efter noget helt Noget levende Noget nærværende Noget som på en og samme tid Er såre simpelt og komplekst Et vidnesbyrd om en historie Der blev til efter et krævende Møjsomligt alt for smertefuldt forløb