Med tiden fortog min frygt for kvinder sig.

Jeg overbeviste mig selv om
At de havde givet op på mig
I mine drømme begyndte jeg at
Mistænke alle
Selv de mest uskyldige
uspolerede forbipasserende
eller hermelinsklædte langbenede
Kvinder hos en slagter
De skyggede mig, jagede mig,
Fra halvåbne taxivinduer
Og skyggefulde
Bænke i parkanlæg
Det fyldte mig med en himmelråbende
Skyldfølelse
Fordi jeg elskede dem alle hver især
Men af en eller anden grund
Lod jeg dem glide mig af hænde
Jo mere jeg længtes
Jo mere jagtede jeg dem
Jo mere værgrede jeg mig
Ved at lade dem se mig
Inderst inde var jeg sikker på
At de ville sætte min himmel og jord
I en bevægelse
Der uundgåeligt ville piske modet ind i mig
Piske mig til en tyk fløde
Uigenkendelig fra den modersmælk
De lod mig amme
I lang tid lykkedes det mig
At flygte og jeg opretholdt
En slags uafbrudt dirrende
Feberagtig tilstand
Som indimellem afløstes
Af perioder af absolut
Vished
Der var noget grusomt
Ved at kunne se helt ind
I deres sjæle
Uden at kunne tilfredsstille
Deres umættelige appetit
En ensom prærieulv
Fanget i deres kaos
Men hov! Ikke medlidenhed med mig
Jeg har kindbakker af stål
Og kan flå hvirvelvinde
Midt over som var de halmstrå
Det mig selv jeg frygter!
Jeg er delt af en usynlig
Langtrukken sprække
Fra øverst til nederst
Med en langsom dyb knagen
Forsøger jeg ved hvert
Samleje
At begrave os
Flække os
Til vi nølende
Bliver opslugt i en
Bundløs afgrund
Lamslået går det op for mig
At mit sind er et isbjerg
Fyldt med trange gange
Og underjordiske haller
Så høje som katedraler
Endnu længere nede ville en
Kvinde finde læ
Blandt kølerum, modningskamre, forseglede vogne og bunker af forskelligartet tropisk træ
Hun ville skulle lade fingrene
Glide over slidte skjorter, bælter,
Kampstøvler, brillestel, tabt uskyld,
Vidt op spærrede øjne
Ildelugtende bedrag, presse udklip
I brune mapper
Og dybest nede ville hun støde på
Uhyre med fugle-, grise- og fiskekroppe
Derfor er jeg ikke længere bange for kvinder
Ikke bange for andet end den nådesgave
De ufravigeligt tilbyder
En hjemve efter noget helt
Noget levende
Noget nærværende
Noget som på en og samme tid
Er såre simpelt og komplekst
Et vidnesbyrd om en historie
Der blev til efter et krævende
Møjsomligt alt for smertefuldt forløb