Måske

Men lige nu er jeg bare slukket.
Jeg ved ikke
om jeg kan finde ro
i poly land.
Jeg ville ønske
at jeg blot kunne finde en
masse partnere som
jeg kunne flygte ind i.
Som mange af pigerne.
Men det ville jo ikke løse noget.
Ikke grundlæggende.
Jeg er trist,
fordi lige meget hvad jeg gør,
og hvem jer gør det med,
så ender jeg i samme blindgyde.
Alene.
Ja, jeg kan få sex, måske.
Købe tid, stjæle
tid fra forbipasserende.
Men i sidste ende er jeg alene.
Ikke værdig til at længes efter.
Lige meget hvad jeg siger.
Lige meget hvor meget
jeg begærer nogen,
så vælger de altid
en andens skulder at sukke på.
Mit syn sløres.
Min krop er øm.
Dem jeg elsker tør ikke elske mig.
Alting visner undervejs
under urealistisk
mange forventninger.
Jeg har færre og færre
men de er fortsat
flere end jeg kan tælle.
Nogle gange glemmer
jeg hvor ondt det gør.
At drømme om forbindelse
Og så stabler jeg igen min
håbefuldhed næsten
risikabelt lodret op.
Ingen stopper mig.
Jeg kigger mig rundt.
Kun et fjernt glimt
i en skærm på den
anden side lyser op.
Jeg kan godt leve med
at tage fejl
så længe noget
Lys slipper igennem.
I dag regner det sidelæns.
2/9