Måske

Men lige nu er jeg bare slukket. Jeg ved ikke om jeg kan finde ro i poly land. Jeg ville ønske at jeg blot kunne finde en masse partnere som jeg kunne flygte ind i. Som mange af pigerne. Men det ville jo ikke løse noget. Ikke grundlæggende. Jeg er trist, fordi lige meget hvad jeg gør, og hvem jer gør det med, så ender jeg i samme blindgyde. Alene. Ja, jeg kan få sex, måske. Købe tid, stjæle tid fra forbipasserende. Men i sidste ende er jeg alene. Ikke værdig til at længes efter. Lige meget hvad jeg siger. Lige meget hvor meget jeg begærer nogen, så vælger de altid en andens skulder at sukke på. Mit syn sløres. Min krop er øm. Dem jeg elsker tør ikke elske mig. Alting visner undervejs under urealistisk mange forventninger. Jeg har færre og færre men de er fortsat flere end jeg kan tælle. Nogle gange glemmer jeg hvor ondt det gør. At drømme om forbindelse Og så stabler jeg igen min håbefuldhed næsten risikabelt lodret op. Ingen stopper mig. Jeg kigger mig rundt. Kun et fjernt glimt i en skærm på den anden side lyser op. Jeg kan godt leve med at tage fejl så længe noget Lys slipper igennem. I dag regner det sidelæns. 2/9