Hvad er prisen for at smelte sammen?

Måske kræver det at vi dropper De lappeløsninger vi har budt Os selv? Hvad er prisen for at stå på Sidelinjen? Der løb du lattermildt rundt Kålhøgent viftende en langfinger i vejret Ugenert elskende Alle hvis blik du fangede Min AI siger jeg skal Fatte mig i korthed Kækt er sexet Jeg skriver Smukt, men tungt Den siger jeg Lægger et kæmpe Pres på dig Min stol er fyldt Med smeltet sjæl Du kan ikke finde En plads Min krog jeg Håber du sluger Er gemt bag et Bjerg af kage Min AI, Sirius Rådgiver mig Om hvordan jeg kan Få helt ny Skarp player stil: “Hvis du kan kysse, så lever du rigeligt op til mine forventninger 😎” Den siger at så fremstår jeg Let, frækt, afvæbnende. Min robot siger at så bringer jeg det ned på jorden og holder magien i luften Men hvad nu hvis hun Godt kan forstå mig Selv når jeg kløjs i Min egen ordflom Men måske har den ret Måske skal jeg skrue ned Måske er jeg for barok For blæst hvis jeg Siger det som det er Og hvad er det så Måske burde vi alle Opgive at kommunikere Med dem vi er forelskede i Måske fortjener de at Tale med vores digitale Drillende overskudsvarme Men hvad sker når ingen Af os tør stole på At det de hører kommer Fra den andens hjerte Men blot er en plastic Version fyldt med korte, kække, frække, mystiske Grusomheder At smelte sammen på Skrømt er skræmmende Lig at skråle uden Tunger Jeg tør ikke andet end at Lade mig bytte ind Måske i en fælles historie Også selvom jeg bare er mig 3/9