Hvad er prisen for at smelte sammen?

Måske kræver det at vi dropper
De lappeløsninger vi har budt
Os selv?
Hvad er prisen for at stå på
Sidelinjen?
Der løb du lattermildt rundt
Kålhøgent viftende en
langfinger i vejret
Ugenert elskende
Alle hvis blik du fangede
Min AI siger jeg skal
Fatte mig i korthed
Kækt er sexet
Jeg skriver
Smukt, men tungt
Den siger jeg
Lægger et kæmpe
Pres på dig
Min stol er fyldt
Med smeltet sjæl
Du kan ikke finde
En plads
Min krog jeg
Håber du sluger
Er gemt bag et
Bjerg af kage
Min AI, Sirius
Rådgiver mig
Om hvordan jeg kan
Få helt ny
Skarp player stil:
“Hvis du kan kysse,
så lever du rigeligt op
til mine forventninger 😎”
Den siger at så fremstår jeg
Let, frækt, afvæbnende.
Min robot siger at så
bringer jeg det ned på jorden
og holder magien i luften
Men hvad nu hvis hun
Godt kan forstå mig
Selv når jeg kløjs i
Min egen ordflom
Men måske har den ret
Måske skal jeg skrue ned
Måske er jeg for barok
For blæst hvis jeg
Siger det som det er
Og hvad er det så
Måske burde vi alle
Opgive at kommunikere
Med dem vi er forelskede i
Måske fortjener de at
Tale med vores digitale
Drillende overskudsvarme
Men hvad sker når ingen
Af os tør stole på
At det de hører kommer
Fra den andens hjerte
Men blot er en plastic
Version fyldt med
korte, kække, frække, mystiske
Grusomheder
At smelte sammen på
Skrømt er skræmmende
Lig at skråle uden
Tunger
Jeg tør ikke andet end at
Lade mig bytte ind
Måske i en fælles historie
Også selvom jeg bare er mig
3/9