Kødelige lyster · 2023

Luderhulen

Hun står og ryger
hendes hår lige så
rødt som gløden
hun grådigt pulser på
hun skal snart ind igen
ind i spjældet
ind i luderhulen
ind i mørket
hun taler roligt
om de tre begravelser
hun skal til
hendes far
død
af simpelt druk
alene
på en sydvendt
solrig
stue på Glostrup
lige før
daggry
hendes bedste veninde
19 år i en for
lille billig
kjole
død på gulvet
af et illegalt
værtshus
glemt på gulvet
og på dårlig cola
de to der sad passive og så
hendes hud blive
træt og uinteresseret
forevigt
lover hun dem
en snarlig
smertefuld død
benzin i øjnene
crack i årene
dette siger hun lakonisk
uden nogen fornemmelse
for det amputerede
i hendes ord
hendes bedste ven
21 år og uden
stukket fem gange
i halsen
for en mindre
kontant gæld
fordi han glemte
at man ikke skal
prutte med Satudarah
hun tygger langsomt på
et hindbær
bolsje
hendes øjne
kan skimtes
bag solbrillerne
i mørket
glødende og døde

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se