+1

Jeg var +1 til en begravelse
han var morder
Henrik hed han
18 år siden hans offer
lå i samme kapel
hans far holdt
stram om moderens
visne hænder
kapellet
næsten tomt
et liv var slut
en morder
mødte sin skæbne
ved siden af
græd min veninde
stille
hvordan sørger man
over en morder
der i koldt blod
skød en kumpan ned
for en fornærmelse
de nu begge er gået
i graven med
foran mig
sidder der
en skønhed
hvid fake pels
store sorte øjeringe
hvide fake støvler
ekstremt fræk
og mens præsten
messer sine tomme løfter om
evigt liv
også for mordere
tænker jeg på hvad der
holder mig tilbage
fra at give Henrik en
ægte afskedssalut
mens jeg tager fake pelsen
hårdt bagfra op
af kistens
blege fake
træ
jeg er egentligt sikker
på at Henrik ville nikke stille
og nyder synet
af hendes
hænder der klamrer
sig til livet
der hvor han selv gav
op
men jeg gør det ikke
stille siver vi ud
i solen
Henrik til flammerne
dem i ovnen og
dem i helvede
og vi andre til
mere af det samme
klam type
hører jeg veninden
viske
til fake pelsen
som ser direkte på mig
i hendes øjne
ser jeg ikke andet end
dryppende
vådt aftenmørke