+1

Jeg var +1 til en begravelse han var morder Henrik hed han 18 år siden hans offer lå i samme kapel hans far holdt stram om moderens visne hænder kapellet næsten tomt et liv var slut en morder mødte sin skæbne ved siden af græd min veninde stille hvordan sørger man over en morder der i koldt blod skød en kumpan ned for en fornærmelse de nu begge er gået i graven med foran mig sidder der

en skønhed hvid fake pels store sorte øjeringe hvide fake støvler ekstremt fræk og mens præsten messer sine tomme løfter om evigt liv også for mordere tænker jeg på hvad der holder mig tilbage fra at give Henrik en ægte afskedssalut mens jeg tager fake pelsen hårdt bagfra op af kistens blege fake træ jeg er egentligt sikker på at Henrik ville nikke stille og nyder synet af hendes hænder der klamrer sig til livet der hvor han selv gav op men jeg gør det ikke

stille siver vi ud i solen Henrik til flammerne dem i ovnen og dem i helvede og vi andre til mere af det samme klam type hører jeg veninden viske til fake pelsen som ser direkte på mig i hendes øjne ser jeg ikke andet end dryppende vådt aftenmørke