Llambías-pastichen 15

Fandt mig stående et sted på Amager fælled med min søn, vi stod på toppen af en menneskeskabt muddermur, jeg stod med sorte arbejdssko dækket af klæ jord, foran en menneskeskabt sø,

Eller rettere en menneskeskabt dam, jeg forsøger lade som om jeg er i natur, som om disse traktordæk inficerede jordhøje er natur, min søn lader ikke til at bekymre sig om mine kvaler, han

Vandre med vanlig selvsikkerhed, jeg følger efter, er i kølvandet på endnu en uden tvivl, og dog står han pludseligt der med sin varme lille hånd, er vi faret vild far, jeg smiler og siger vi er på væk til Søby hvor en troldmand bytter vores magiske nyfundne østersskal til et sværd, han smiler