Ligger mellem velfærds

Ligger mellem velfærds Danmarks gløder Kan ikke nægte Sandheden i det du siger Min æselmund på vid gab Jeg svarer dig uden ord Det er så overbevisende Det er så forudseende Vores liv så omhyggeligt Studeret fra alle vinkler På Instagram og langs Læderstræde Krigen på skærmen kalder På vores uselviske godhed Jeg er ikke grusom visker jeg Det er bare det At jeg ikke er eftergivende Hvis jeg kastede mig ind I kampen ville de alle Være døde af ubehersket Latter I løbet af tre uger Men du slår løs på mig Med en synonymordbog Vågn så for helvede op! MAND! Lad mig hive dig i dine æseløre drive dig i galop Helt til Kievs forstæder Til du kan høre børnene Der græder sig i søvn I sjælens køleskab Ja kvinde! JA! Vi gør det sgu! Hele hovedstaden syntes at skælve af varsler om vores komme når vi slentrer ned af de brede boulevarder tænker vi på hvem alle de mænd med våben er de høje mænd med høgetræk som sidder på kampvognene og undersøger byen med tunge kikkerter hvad leder de så ivrigt efter? Hvem er de Disse fattede mænd Med de stålhårde øjne Vi standser en babusjka Og spørger hende frygtsomt Det er Russiske forlæggere siger hun De leder efter poeter Hvis bøger de kan brænde Du gode gud! Det er os de venter på! En kold gysen går Gennem byen Mens de atter bomber lyrikken Fordi den smitter Fordi den ingen grænser har Vi ser tågen sænke sig over Maidan Vi ser den sno sine ektoplastiske slyngtråde om os men vi nægter at give efter for en syg magt kultur som opfatter kunst som noget der skal bekræfte magtens syge moral og smigre dens patriotisme lyden af vores støvler i græsset ekkoer mod døde russiske pupiller sneen hænger i luften som et pulver dækker os alle som et ligklæde vi står lænet mod den kolde facade med fingerspidser mærkede af frosten finder vi hinanden vi bliver her siger vi i kor så de kan begrave os i hellig jord blandt de døende poeter