Ligger mellem velfærds

Ligger mellem velfærds
Danmarks gløder
Kan ikke nægte
Sandheden i det du siger
Min æselmund på vid gab
Jeg svarer dig uden ord
Det er så overbevisende
Det er så forudseende
Vores liv så omhyggeligt
Studeret fra alle vinkler
På Instagram og langs Læderstræde
Krigen på skærmen kalder
På vores uselviske godhed
Jeg er ikke grusom visker jeg
Det er bare det
At jeg ikke er eftergivende
Hvis jeg kastede mig ind
I kampen ville de alle
Være døde af ubehersket
Latter
I løbet af tre uger
Men du slår løs på mig
Med en synonymordbog
Vågn så for helvede op!
MAND!
Lad mig hive dig
i dine æseløre
drive dig i galop
Helt til Kievs forstæder
Til du kan høre børnene
Der græder sig i søvn
I sjælens køleskab
Ja kvinde!
JA!
Vi gør det sgu!
Hele hovedstaden syntes
at skælve
af varsler om vores komme
når vi slentrer ned af
de brede boulevarder
tænker vi på
hvem alle de mænd
med våben er
de høje mænd
med høgetræk
som sidder på
kampvognene
og undersøger byen
med tunge kikkerter
hvad leder de så ivrigt efter?
Hvem er de
Disse fattede mænd
Med de stålhårde øjne
Vi standser en babusjka
Og spørger hende frygtsomt
Det er Russiske
forlæggere siger hun
De leder efter poeter
Hvis bøger de kan brænde
Du gode gud!
Det er os de venter på!
En kold gysen går
Gennem byen
Mens de atter bomber lyrikken
Fordi den smitter
Fordi den ingen grænser har
Vi ser tågen sænke sig over
Maidan
Vi ser den
sno sine ektoplastiske
slyngtråde om os
men vi nægter at give efter
for en syg magt kultur
som opfatter kunst
som noget der skal bekræfte
magtens syge moral
og smigre dens patriotisme
lyden af vores støvler
i græsset
ekkoer mod
døde russiske pupiller
sneen hænger i luften
som et pulver
dækker os alle
som et ligklæde
vi står lænet mod
den kolde facade
med fingerspidser
mærkede af frosten
finder vi hinanden
vi bliver her siger
vi i kor
så de kan begrave os
i hellig jord
blandt de døende
poeter