Kanonslag

Når man koger det ned Så var det en lille episode Alligevel tænker jeg Tit tilbage på det øjeblik Som et vendepunkt Jeg havde købt et Par sko Mine første vandrestøvler I næsten paniske Forventning til Hvad mon min Estiske søster Kunne finde på At udsætte mig for Langt væk fra civilisationen På kanten af den Botniske bugt ugen efter Hun var sågar i røret Lige der i mit øre Mine gamle Sko i kassen På børnesædet bag mig Og pludseligt der stod jeg midt i Beton byggeriet I Ørestadens æreløse Arkitektoniske slagmark Kassen med mine Ecco sko var væk Gledet af Følelsen af tab Var totalt uforholdsmæssig Ude af trit Med det faktum At jeg uden at blinke tjente 6000 kr Om dagen på at lave Ingenting Som lyriker tjente jeg Kr 0 Som IT hustler tjente jeg En formue i let omsættelige Værdipapirer Men de sko var mine! Og jeg lagde på Og cyklede tilbage Den store brune kasse var væk Den var helt væk Nogen havde neglet mine Str 44 sko som jeg havde båret I næsten tre år To gange cirklede jeg rundt Opfyldt af lige dele bitterhed og lamslåethed jeg tjekkede sågar i containeren til ulandshjælp jeg overvejede et kort øjeblik at sætte flyers op På vej hjem tænkte jeg på Ham eller hende Der nu havde mine aflagte Sko på Jeg ærgrede mig over ikke At have skrevet TK i dem Det ville have givet mig En hvis nydelse at vide At de vidste de havde den store TK’s sko på Det fik mig til at grine Højlydt Det hele var så skørt Så grufuldt grinagtigt Og om mine fødder strammede De nye støvler Som kanonslag 100322