Kanonslag

Når man koger det ned
Så var det en lille episode
Alligevel tænker jeg
Tit tilbage på det øjeblik
Som et vendepunkt
Jeg havde købt et
Par sko
Mine første vandrestøvler
I næsten paniske
Forventning til
Hvad mon min Estiske søster
Kunne finde på
At udsætte mig for
Langt væk fra civilisationen
På kanten af den
Botniske bugt ugen
efter
Hun var sågar i røret
Lige der i mit øre
Mine gamle
Sko i kassen
På børnesædet bag mig
Og pludseligt
der stod jeg midt i
Beton byggeriet
I Ørestadens æreløse
Arkitektoniske slagmark
Kassen med mine
Ecco sko var væk
Gledet af
Følelsen af tab
Var totalt uforholdsmæssig
Ude af trit
Med det faktum
At jeg uden at blinke
tjente 6000 kr
Om dagen på at lave
Ingenting
Som lyriker tjente jeg
Kr 0
Som IT hustler tjente jeg
En formue i let omsættelige
Værdipapirer
Men de sko var mine!
Og jeg lagde på
Og cyklede tilbage
Den store brune kasse var væk
Den var helt væk
Nogen havde neglet mine
Str 44 sko som jeg havde båret
I næsten tre år
To gange cirklede jeg rundt
Opfyldt af lige dele
bitterhed og lamslåethed
jeg tjekkede sågar i
containeren til ulandshjælp
jeg overvejede et kort
øjeblik at sætte flyers op
På vej hjem tænkte jeg på
Ham eller hende
Der nu havde mine aflagte
Sko på
Jeg ærgrede mig over ikke
At have skrevet TK i dem
Det ville have givet mig
En hvis nydelse at vide
At de vidste de havde den store
TK’s sko på
Det fik mig til at grine
Højlydt
Det hele var så skørt
Så grufuldt grinagtigt
Og om mine fødder strammede
De nye støvler
Som kanonslag
100322