Digte i mol · 2016
Lænkehund
Måske vil min lænkehund
I nat vågne op
Og gø
Få brændestykker
Til at gløde
Gø og gø
Mens flammerne
Kaster deres skær op
Mod himmelen
Måske vil jeg have
Glemt alt om det
Når daggry finder mig
Måske vil jeg benægte
Forvandlingen
Denne snigende
Forstyrrelse
Som ringe i vandet
Der næppe formår
at holde mørket borde
Gø og gø til
Min hals er rusten
Til jeg påkalder mig
Den himmelske vrede
Eller uddriver dit
Snerrende
Tøndebånd
Fra min sorte sjæls
Pulterkammer
Gø som en gal hund
Der afslører det væsentligste;
Det er de bånd vi ikke
Kan se
der knytter os
Sammen
Skåner os fra
meningsløshedens
Alterkalk
Kun båndene har betydning
Hvem tænker på sig
Selv i dødsstunden?
25/9-18
§ Del arket
Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.