Attitude relativist

Attitude relativist
I solbriller og comboybukser
En digter der sigter på et
Ubestemmeligt punkt i rummet
Bladre i den tomme sorte
Messebog han kalder sandheden
mens han stædigt
Bøjer andres hoveder
Med sine forvandlings ord
Fyldte med solnedgange og
Størknet blod
Skrevet på små stykker
Provins pergament
Presset senfirseraktigt
På tværs
skræmte ord
Stabler af ligegyldige
Ubetydelige folder i digtform
Et trommeskin
Et skakbræt
En forglemmelse udi
sort hvide Dialektik
Usædvanligt selvhøjtideligt
Selv for en digter
En såkaldt digter
En debutant
Raslende hæshed
Blandes med
Hæslig medlidenhed
Opstigende fra en snes
Blege civilister
Hans stemme messer
Uden mikrofon
Eller undertone
Væmmes ved den
Kollektive død
Han påkalder dem
ved sin strubes magt
Blottet for sidespringet
Urolige Barmhjertighed
På nippet til at forsvinde
Helt i sin egen
Uforløste skygge
Mens han sjasker
Dem til med billigt altervin
Til messen er overstået
Helt overdådigt overstået
Lige netop der efterlader han
dem præcis
Så gamle
Så syge
Så uoplyste
Og uden fremtid som
Før
Denne kontrære
Knirkende
Provins Profet poet
Et genfærd der
Flyder væk
På ulæseligt blæk
Forvandlet til
Lysebrune
Udviskede streger:
I kan dømme mig
Men i vil aldrig kunne
Nå mig
24/9-18