Krøller posen du holder,

Krøller posen du holder, eliminerer næsten al støj, Hvorfor stoppe mens vippen endnu hænger ubestemmeligt? Du stoler ikke på den stol jeg indtager Hvorfor skulle du også det? Som jeg pakker mig ind indretter mig, indretter min indmad som jeg gør, når ens indoktrinerede sjæl blafrer, du blafrer mod min kind, sikke en indtægt vi blæser på, midt i et inhalerende kys instinktivt lakker jeg mod enden, hvis bare vi tør sætte fødderne ned, så bliver vores landvinding til liflig lindring, Lad os ikke hensmuldrer, Vi skubber fortidens hus foran os, et ufuldstændigt vendespil, jeg leder efter en tabt knøs, du efterlyser mere end du kan lyksaliggøre, vi lytter, sammen, kan vi andet, afstanden mellem os en skummende forstavn, lige så kompromisløs du er lige så medgørlig er mit hjerte, hvem har brug for et forsvar, når tidens rambuk støder, måske et heltekvad, sølvglimtende despoti, liderligt forstørrelsesglas du finder mit fortid ådsel perfidt, en malurt du slukker din tørst ved, min makeup løber, om kap med gamle overbevisninger du synger, som en kleptoman, nedringet stormer vi mod mikrofoner der ikke kan rumme vores stemmer, bange for den barmhjertighed ubegrænset kærlighed klæber på os, et kløpulver, knastørt blåstemplende os, ingen af os er rigtigt gode, kun godkendte, i hinandens åsyn hvis en ring klemmer, så klip den! så jeg kan nyde dine ærmeløse fingre frit i fred 25/6