Krøller posen du holder,

Krøller posen du holder,
eliminerer næsten al støj,
Hvorfor stoppe mens vippen
endnu hænger ubestemmeligt?
Du stoler ikke på den
stol jeg indtager
Hvorfor skulle
du også det?
Som jeg pakker mig ind
indretter mig,
indretter min
indmad som jeg gør,
når ens indoktrinerede
sjæl blafrer,
du blafrer mod min kind,
sikke en indtægt vi blæser på,
midt i et inhalerende kys
instinktivt lakker jeg
mod enden,
hvis bare vi tør
sætte fødderne ned,
så bliver vores landvinding
til liflig lindring,
Lad os ikke hensmuldrer,
Vi skubber fortidens hus foran os,
et ufuldstændigt vendespil,
jeg leder efter en tabt knøs,
du efterlyser mere end du
kan lyksaliggøre,
vi lytter, sammen,
kan vi andet,
afstanden mellem os
en skummende forstavn,
lige så kompromisløs du er
lige så medgørlig er mit hjerte,
hvem har brug for et forsvar,
når tidens rambuk støder,
måske et heltekvad,
sølvglimtende despoti,
liderligt forstørrelsesglas
du finder mit fortid ådsel perfidt,
en malurt du slukker din tørst ved,
min makeup løber,
om kap med gamle overbevisninger
du synger, som en kleptoman,
nedringet stormer vi mod mikrofoner
der ikke kan rumme vores stemmer,
bange for den barmhjertighed
ubegrænset kærlighed klæber på os,
et kløpulver,
knastørt blåstemplende os,
ingen af os er rigtigt gode,
kun godkendte,
i hinandens åsyn
hvis en ring klemmer,
så klip den!
så jeg kan nyde dine ærmeløse
fingre frit i fred
25/6