Kort

Kort og godt
En langsommelige
Skønhed
Tager form
I korte stød
Med blod og
Papir
Jeg tegner
Din kontur
På kortet
Uden afstandtagen

Dine gyder
Indhyllet i
Sommerligt
Efterår
Vejskilte uden
Synlige navne
Rør mig til
Tåre
Nye mønstre
Sanselige
Små globusser
Af liv
Vokser
Organisk næsten
Gastronomisk frem

Jeg står magtesløs
Midt i storbyens
Tummel
Kortet
Åbner
Tunneler
Forbinder
Helte og
Skurke
På dit kort
Er alle lige
Jeg kæmper
Så længe blækket
Flyder
Og trafikken
Ruller

Sorte streger
Danser
Med brændende
Længsel
Kortet gløder
Inden du tager
Mig med ind
I barens mørke
På hvis skuldre
kolde flasker
Spejler
Kortet og
Viser vej

Jeg kigger op
Forlegent

Din skygge

Din skygge
Er min fange nu på
kortet
Et hemmeligt sted
På en gavl
Et selvkritisk brudstykke
på et hjørne
Et stykke af
Din vildskab på
Den Blå himmel
over din gamle altan

Kortet har det hele
Undtagen dig
Jeg folder kortet
Og dig
Kan ikke mere
Ikke klare mere
Det er alt for
Voldsomt
For mig
At se på
Kortet
Vide du er
Der midt i
Mylderet
Hvor er vi
Dog korte
Liv*

6/9-18

* lånt fra F.P Jac
Åse går i blomst igen!!!
Fra samlingen “Det forsømte postbud” 1998 - Borgen
Sidste strofe - “hvor er vi dog korte liv”