Koksgrå beskedenhed

Puritanismen
Tager form
Former mange
Barrierer
Lukker sig
Om mange døres
Manglende Smæld,
Hun vandrer sorgløst
Ned af Skindergade
Uden at vide
At alt der er
Varmt fugtigt
Og vildt
Er lige om hjørnet
Kysk klemmer
Hun lårene sammen
Berøver sig selv
Kolde tegl
Under røven
Gutturale
Konsekvenser
Saftige stævnemøder
Mens hun sipper
Moralsk
Solbær saft
Uden kraft
En virus
Slår hende ned
Koksgrå beskedenhed
Nøgent nærvær
I regnvejr
Vækker næsten
Hendes indre
Bonderøv,
Egetræet hun ikke
Knepper opad
Safter,
Harpiks,
Umuliggør
Normalisering
Selv i søvne
I havnens skygge
Driver hendes
Kussehår mod
Strømmen,
Eventyrlige skvulp
Når hende som
Svage ekkoer,
Vandet evigt
Skælvende
Et virvar af
Kroppe
Måske også
hendes egen
Forsømthed
6/9-18