Klik klik klik

den kolde marv
den absolutte tomhed
lige når det går op
for en
at alt vi er skabt
til er lidelse
og jeg spiller pik
ikke særligt poetisk
beklager
men jeg gør det
næsten viljeløst
selvom det skaber frosne
stepper i mit sind
og i mit hjem
det efterlader
et iskoldt værelse
tilbage er kun
følelsen af at
være ældgammel
tilbage er kun en stemme
knitrende i halvmørket
der tigger mig om
at vågne af min drøm
men her ikke
nogen ild
der kan vriste mig fri
ingen indre måne
der kan skabe
en flodbølge i tidevandet
kun tilbageholdt åndedræt
øjne og øre der
følge billederne
på skærmen
følger dem
til menneskesjælen
i mig ryster af skræk
og alting snævrer sig
sådan sammen om mig
at jeg er ved at kvæles
skærmet frister mig
med sine gådefulde skatte
klik klik klik
kroppe
lemmer
huller
væsker
klik klik klik
til den lille sorte prik
i mig endeligt brister
og jeg langsomt mister sansen for
perspektiv
jeg er blevet blind
og jeg tørster efter
at se
men det jeg mangler
er troen på at
ånden
kan besejre materien
på alt det der
ikke man vejes og måles
vejer mere end
end den kæmpe gryde
guld vi alle jagter
klik klik klik
skærmen kalder
den kolde marv kalder
vi ses