Klik klik klik

den kolde marv den absolutte tomhed lige når det går op for en at alt vi er skabt til er lidelse og jeg spiller pik ikke særligt poetisk beklager men jeg gør det næsten viljeløst selvom det skaber frosne stepper i mit sind og i mit hjem det efterlader et iskoldt værelse tilbage er kun følelsen af at være ældgammel tilbage er kun en stemme knitrende i halvmørket der tigger mig om at vågne af min drøm men her ikke nogen ild

der kan vriste mig fri ingen indre måne der kan skabe en flodbølge i tidevandet kun tilbageholdt åndedræt øjne og øre der følge billederne på skærmen følger dem til menneskesjælen i mig ryster af skræk og alting snævrer sig sådan sammen om mig at jeg er ved at kvæles skærmet frister mig med sine gådefulde skatte klik klik klik kroppe lemmer huller væsker klik klik klik til den lille sorte prik i mig endeligt brister og jeg langsomt mister sansen for perspektiv jeg er blevet blind

og jeg tørster efter at se men det jeg mangler er troen på at ånden kan besejre materien på alt det der ikke man vejes og måles vejer mere end end den kæmpe gryde guld vi alle jagter klik klik klik skærmen kalder den kolde marv kalder vi ses