Digte i mol · 2016

Klemmelus og gyldne tæer

Klemmelus og gyldne tæer,
Opbragte løgne i dit hår.
Pudekampe i nye opsætninger,
Som sider revet ud af livets bog.
Optrævlet er vi, frisk møntede,
Vores liv fusioneret med
Glimt af havdis og lykke,
På bar bund, uden bund, i et hav af lys
Dit skrog, dækket af mit sekret,
Udsondret fra Ukendte porer,
Ligger opbragt, kæntret,
På en banket, I ly af natten.
Dine lange ben, udstrakte,
Målrettede, grådige i deres
Søgen, driver mod mig, med
strømmen, energisk stampende
Mens solen vågner, sover vi,
Drømmer vi, våger vi,
Og den sidste skygge af dit skib,
Fordunkles i havets mørke
Nøgne vrider vi os ud af oceanets
Favntag, salte og varme,
I skyggen af kokospalmer,
Børn en brydningstid

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se