Kærlighedsvand

Når dagene mister sin tyngde Når de bliver fjerlette Og den ene dag Svæver ind i Den næste Fordi din latter som en rislende bæk rammer min nakke og løber hele vejen ned af min krop til jeg står i dit kærlighedsvand til knæene Når dagene Slet ikke er dage Mere men Rosenkrans perler Vi sammen Flytter Også selvom den Eneste religion Vi kender til Er den vi mærker Bruse mellem Os Og vi har ikke lært En eneste af bønnerne Udenad Men vi husker dem Ved at se dem Foran os I mørket Og på den måde Forvandler vi tunge Dage til trosbekendelser Alting er uvirkeligt Og samtidigt Er vi ikke længere Verden ikke længere Alene fordi Vi er i verden Sammen Og alting er Sket både i drømme Og i virkeligheden Det føles godt At svæve igen Det føles godt At tale længe Uden at blive det Mindste flov Vi gør hinanden til Børn igen Jeg tror vi er blevet Som børn igen Og vi lader livet Passere os Som åndedrag Som hjerteslag Som bølger Som os to sammen Lette som fjer