Kærlighedsvand

Når dagene mister
sin tyngde
Når de bliver fjerlette
Og den ene dag
Svæver ind i
Den næste
Fordi din latter
som en rislende bæk
rammer min nakke
og løber hele vejen
ned af min krop
til jeg står
i dit kærlighedsvand
til knæene
Når dagene
Slet ikke er dage
Mere men
Rosenkrans perler
Vi sammen
Flytter
Også selvom den
Eneste religion
Vi kender til
Er den vi mærker
Bruse mellem
Os
Og vi har ikke lært
En eneste af bønnerne
Udenad
Men vi husker dem
Ved at se dem
Foran os
I mørket
Og på den måde
Forvandler vi tunge
Dage til trosbekendelser
Alting er uvirkeligt
Og samtidigt
Er vi ikke længere
Verden ikke længere
Alene fordi
Vi er i verden
Sammen
Og alting er
Sket både i drømme
Og i virkeligheden
Det føles godt
At svæve igen
Det føles godt
At tale længe
Uden at blive det
Mindste flov
Vi gør hinanden til
Børn igen
Jeg tror vi er blevet
Som børn igen
Og vi lader livet
Passere os
Som åndedrag
Som hjerteslag
Som bølger
Som os to sammen
Lette som fjer