Jeg elsker at hade

Jeg elsker at hade
Den tid jeg lever i
Jeg hader at jeg elsker
Den tid jeg lever i
Det er som om historien står
Stille rundt om mig
Som lange selvlysende
Indkøbslister der
Appellerer til min
Målbevidste
Dedikation til at
Tømme min
Købekraft ind i
Din mund
Det jeg prøver at sige
Er at
Ingen taler om tyv’erne
Endsige
Ti’erne eller nullerne
Eller fremtiden
Gud fri mig vel
Fremtiden og
Dens lerfødder
Og de forbandede
Tredivere og fyrrere
Som om Historien
Definitivt er gået på
Pension
Vi ser os hen over
Skulderen
Men den løber
videre hen over os
Som rulletekster fra en
Svunden tid vi ikke
Kan fange
Tiden drømmer fortsat
om frihed
Friheden der ofte
begynder efter klokken
Seksten
Eller deromkring
Omkring omkring
Som de seksten små
Dråbe formede
Løgne jeg fortæller mig
Selv for at kunne
Udholde mit
Gyldne bur
Inden jeg
undertrykker
Et stille suk og
Bliver mindet om
At vi er den første
generation
som i vores egne hjem
har mulighed for
at spole virkeligheden
frem og tilbage