Jeg elsker at hade

Jeg elsker at hade Den tid jeg lever i Jeg hader at jeg elsker Den tid jeg lever i Det er som om historien står Stille rundt om mig Som lange selvlysende Indkøbslister der Appellerer til min Målbevidste Dedikation til at Tømme min Købekraft ind i Din mund

Det jeg prøver at sige Er at Ingen taler om tyv’erne Endsige Ti’erne eller nullerne Eller fremtiden Gud fri mig vel Fremtiden og Dens lerfødder Og de forbandede Tredivere og fyrrere

Som om Historien Definitivt er gået på Pension Vi ser os hen over Skulderen Men den løber videre hen over os Som rulletekster fra en Svunden tid vi ikke Kan fange

Tiden drømmer fortsat om frihed Friheden der ofte begynder efter klokken Seksten Eller deromkring Omkring omkring Som de seksten små Dråbe formede Løgne jeg fortæller mig Selv for at kunne Udholde mit Gyldne bur

Inden jeg undertrykker Et stille suk og Bliver mindet om At vi er den første generation som i vores egne hjem har mulighed for at spole virkeligheden frem og tilbage