Kødelige lyster · 2023
Flygtige flammer
Jeg er narkoman
ikke junkie
forstår du tk
der er en forskel
en junkie vil gøre
hvad som helst
for at score det
næste fix
men ikke en narkoman
jeg har ting jeg
ikke vil gøre
endnu
hun sad på en
fodskammel
nøgen
næsten forkommen
omviklet med
et tyndt tæppe
endnu
ordet undslap
hendes mund som
en eftertanke
og hun var tavs
i et stykke tid
Anton ligger på
intensiv
han er kun 19 forstår du
og hans mor holder
mig ansvarlig
er det så mærkeligt
nej næsten hviskede
hun
jeg lagde hånden om
hendes kolde hvide
skuldre
jeg ved godt jeg
ikke er noget værd
det er ikke sandt
sagde jeg
han kunne være
død
hvis jeg ikke
havde ringet
tårerne trillede
ubønhørligt
ned af hendes
hjemkaldte
kinder
ned på hendes
borgmestermave
han dør snart
og du kan ikke
redder ham sagde jeg
de slog mig
min papfar slog mig
da jeg var så lille
hendes hånd
fremmanede
et lille barn
slog mig med våde
håndklæder
og knager
nogle gange kunne
jeg ikke lide min
madpakke
og så tæskede han
mig mens min mor
så på
lever han spurgte
jeg sagte
mens jeg aede hendes
knudrede
blonde hår
han er på plejehjem
en sjælden form for
demens
så du anmeldte ham
aldrig
den eneste jeg elsker
er min søster
hans datter
jeg kunne ikke gøre det
mod hende
tror du jeg skal dø tk
vi skal alle dø
men du skal ikke dø nu
du har din
søn at leve for
glem aldrig ham
specielt når du står
med sølvpapiret
og flammen
fordamper
din fornuft
du er et godt
menneske Camilla
også selvom
du skylder
en mand der klipper
fingre af
10.000 kr.
tænk på det når
du spreder ben
alle liv har værdi
du skal bare
turde tro på
det
selv nu hvor
jeg beder dig om
at være stærk
og skånselsløs
jeg tror på dig
jeg kunne mærke
hvordan hun skælvede
og strålede
af lyset
fra de mange
flygtige flammer
der fortærer de
små stumper
af elendighed
der næsten
gør dette helvede
udholdeligt
§ Del arket
Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.