Flygtige flammer

Jeg er narkoman ikke junkie forstår du tk der er en forskel en junkie vil gøre hvad som helst for at score det næste fix men ikke en narkoman jeg har ting jeg ikke vil gøre endnu hun sad på en fodskammel nøgen næsten forkommen omviklet med et tyndt tæppe endnu ordet undslap hendes mund som en eftertanke og hun var tavs i et stykke tid Anton ligger på

intensiv han er kun 19 forstår du og hans mor holder mig ansvarlig er det så mærkeligt nej næsten hviskede hun jeg lagde hånden om hendes kolde hvide skuldre jeg ved godt jeg ikke er noget værd det er ikke sandt sagde jeg han kunne være død hvis jeg ikke havde ringet tårerne trillede ubønhørligt ned af hendes hjemkaldte kinder ned på hendes borgmestermave han dør snart og du kan ikke

redder ham sagde jeg de slog mig min papfar slog mig da jeg var så lille hendes hånd fremmanede et lille barn slog mig med våde håndklæder og knager nogle gange kunne jeg ikke lide min madpakke og så tæskede han mig mens min mor så på lever han spurgte jeg sagte mens jeg aede hendes knudrede blonde hår han er på plejehjem en sjælden form for demens så du anmeldte ham aldrig den eneste jeg elsker

er min søster hans datter jeg kunne ikke gøre det mod hende tror du jeg skal dø tk vi skal alle dø men du skal ikke dø nu du har din søn at leve for glem aldrig ham specielt når du står med sølvpapiret og flammen fordamper din fornuft du er et godt menneske Camilla også selvom du skylder en mand der klipper fingre af 10.000 kr. tænk på det når du spreder ben alle liv har værdi du skal bare turde tro på

det selv nu hvor jeg beder dig om at være stærk og skånselsløs jeg tror på dig jeg kunne mærke hvordan hun skælvede og strålede af lyset fra de mange flygtige flammer der fortærer de små stumper af elendighed der næsten gør dette helvede udholdeligt