Barske bindinger · 2025

Festmåltid

Er jeg festmåltid?

Er jeg hullet brunt blad?

Er jeg vandspejlet du spejles i?

Jeg er strålende solnedgang over Din sommeraften!

Er du vintergrå dage?

Er jeg Enghaveplads der slentrer?

Er du din fødeby?

Jeg er genstandsløs længsel!

Du er mit omrids!

Er jeg mørkegrøn trækrone på Din tynde hud?

Jeg er RealMægler i dit klæbrige Nådesløse støv!

Er jeg historiens mest nøgne person?

Er vi en middag på dåse?

Du er mit brændte straffespark!

Jeg er misundelig over din nye udsigt!

Er jeg dine dryppende fingerspidser?

Jeg er duften af dig i min uredte seng!

Du er vores underbevidsthed og alt det Andet!

Er jeg floden der synger mig vej Gennem vores glemte by?

Jeg er den særlige tone I lyset over din kind!

Er du hulrummet hvor den Skinnende sol stirrer sig blind?

Jeg er på vej til dit næste striptease!

Er vi altid på vej?

Du er aldrig her!

Er jeg summen af mine synder?

Er du tilfreds med vores nulsumsspil?

Jeg er ikke!

Er jeg ikke?

Du er ikke?

Var vi nogensinde festmåltid?

Nu er vi hullet brunt blad!

TK // LIVE
Læs Se