Barske bindinger · 2025
Et øjet slange
Forsøger hitte hoved og hale I hvad fanden der sker i mit liv Dette såkaldte eneste ene liv Som jeg ikke kender udløbsdatoen på Jeg suger alle indtryk ind Der er flere end jeg kan nå at omfavne Flere end jeg kan nå at smelte Jeg ser ud på den samme bygning jeg har set ud på i snart 13 år Den er mig bekendt og Helt fremmed Til mødet i morges med skolen Sagde de at min søn tit Ikke kunne mærke sig selv Ikke kunne mærke sin krop At han agerede grænseløst Og handlede uforsvarligt Jeg foldede mine hænder og Så på mine malede negle Jeg så på de voksne rundt om bordet Og følte mig 8 år igen Følte hans smerte Og selvom det var hans mor Der fældede tåre Så græd jeg indvendigt Græd til jeg glemte Tid og sted Jeg har altid fulgt mine Instinkter Altid været en mand der ikke Frivilligt underkastede mig andres Vilje og altid bildt mig ind At de eneste regler der betød noget Var mine egne Men her sad jeg med et spejl På hvor smertefuld denne Modus var Hvor destruktiv den var På en lille sårbar over vågen dreng Pludseligt gik det op for mig At vi begge var som søslanger Søslanger der ikke kunne svømme Og led af vandskræk Hverken han eller jeg er trygge I vores naturlige miljø At jeg alene kan lære ham At svømme Men kun hvos jeg selv tør Jeg turde godt i går Jeg så min kvinde sluge Slanger Så hende grådigt sluge alt Knuden i maven kunne jeg Ikke dele med hende Når hun nysgerrigt næsten Forventningsfuldt kiggede gennem Hullet og åbnede munden Så var det som en svømmetur Ud på det dybe vand Der hvor de store drenge svømmer Der hvor dem der ikke er bange Holder til Jeg plaskede og forsøgte at holde vejret Forsøgte at finde en kant jeg kunne Gribe ud efter Jeg greb ud efter hende Men alt hun så og mærkede var Slangerne der glubsk pressede på De ville ind Helt ind i hendes grusomme mund Mens jeg askegrå fandt flere og større Slanger Så slugte hun dem smilende Indtil min grundvold gav efter Indtil slangerne blev mig Indtil det der var mig Sprøjtede ud i den Grøft der hersker Mellem os Du ved godt du selv Vælger dette Viskede du At du selv kan stoppe det Jeg kunne blive ved hele Dagen Men jeg behøver ikke Sagde din stemme i mit øre Din slange er nok for mig Nej den er mig dyrebar Den er perfekt Jeg er skabt til at være Dens slangetæmmer Men noget i mig kunne ikke stoppe Noget i mig måtte have flere Måtte bevise noget Som jeg ikke helt vidste hvad var Stadigvæk ikke ved hvad er Måske har slangerne hjemsøgt mig Længere end jeg tør huske Måske har de altid været der Så at se dem helt tæt på Høre dig nyde deres forkælelse Så deres blodsprængte åre Og høre deres tyngde Mod din kind Ramte måske noget i mig Noget i mig bød mig At byde mig selv dette skue Min kærlighed vokser I en sær asynkron takt Det har den gjort lige fra begyndelsen Så jo mere jeg byder mig selv Desto mere elsker jeg dig På trods af at det krænker mig Når du velvilligt lader dig bruge I mit mentale spil kegler Faktisk aner jeg intet men agerer Ene og alene på instinkt Forsømmer jeg mig selv Når jeg lader slangerne forlyst sig Forstærker jeg min egen forlegenhed I et forkvaklet forsøg på at Være en anden end den jeg faktisk er Tager jeg en forklædning på Som ikke narrer nogen Ikke narrer dig i en sekund Du lagde blidt din hånd på min mave Mens slange karrusellen Drillende drejede rundt Inde i mit forvirrede hoved Måske gør jeg alt dette Fordi jeg ikke kan mærke Min krop Og agerer grænseløst som Et råb om hjælp Så stop mig dog Mit sind er en gåde Jeg forstår så utroligt lidt Om hvem jeg er selv Efter 48 år Fordi når jeg tænker på Slangerne der nærmer sig min Kvindes mund nu Så får jeg lyst til at se mere Til at se slangerne kaste op Ud over hendes Fordrejede smukke ansigtsfolder Det er forfærdeligt Så meget jeg elsker hende Så meget jeg har lyst til at Korrumpere hende Så hun bliver lige så beskidt Som jeg føler mig selv Så min engledyrkelse af hende Kan endegyldigt slutte I skyggen af en enorm Enøjet slange 17/4