Alting hænger sammen

Alting hænger sammen
alting og ingenting
koster det samme
det samme
Langt ud på natten
jeg græder tørre tåre
jeg græder små stumper
jeg kan ikke stoppe
nu jeg er begyndt
Måske vil jeg en dag
stoppe
men ikke nu
Alting sejler
og alle forbehold
mod at overgive mig
rinder ud over balkonens
ru kant
På stuegulvet blusser et bål
et poetisk bål
flammerne slikker helt op
til loftet
og i det fjerne tuder
brandbilerne
Mens jeg lader lortet
brænde
De gamle digte er upålidelige og
bevidst uærlige
de brænder bedre end
avispapir
Jeg betragter den
flamme de skaber
jeg ved kun at
den lange og ubehagelige
undersøgelse
af mig selv
som de repræsenterer
med et øksehug er
væk
Jeg skriger nu
mens jeg slynger
flere og flere
digte ind i bålet