Lapis Lazuli · 2024
En kiste
Af en eller anden grund
Virkede det komplet idiotisk
At stå der i skumringen
På langebro med
Glødende liljer
Hængende fra håndleddet
Mine trippende fødder
som en håndfuld jord
På en kiste
Mens den blev sænket
I den iskolde jord
Jeg ved ikke hvorfor
Den solnedgang
Og alle cyklisterne
Og turisterne der
Traskede forbi mig
Skulle forekomme
Mig så enormt meget
Mindre latterlige
I sammenligning med
At stå der alene og vente
På dig
Tænk hvis du faktisk
Dukkede op hvilken
rædselsvækkende tanke
Dette var ikke nogen
Harmløs mandags afslappelse
Dette var uanstændig
Romantisk overdramatisering
Til jeg til sidst stod
Til knæerne i din lava
Til gassen fra min
Kærlighedskirtel
Næsten tvang mig
Til at indrømme
Hvilket fjols jeg var
Og hele tiden havde
Været
Men om en måned
Vil jeg stå der igen
Trofast som hunden
Bundet til lygtepælen
Efterladt af sin ejer
Pælen der er dig
Ejeren der er dig
Jeg lagde liljerne
Under et frithængende
Elkabel på rækværket
Og de lå der dagen efter
Som jeg også ligger under
For min kærlighed til dig
Hvad vil jeg sige hvis
Du en dag faktisk står der
På broen i tusmørket?
Det eneste jeg kunne sige
Det eneste jeg har kunnet sige
Siden jeg så dig første gang
Jeg er din
Og længere er den ikke
Jeg skriver og skriver
Taler og taler
Får et latteranfald
Mens jeg rabler dette
Sludder af
Dette sludder uden den
Fjerneste ide om
Hvad helvede dette
Går ud på
Lader mig drive
Hjælpeløst rundt
I fortidens flod
En flydende drøm
Jeg svinger en kødøkse
Uden at den rammer antydningen
Af kød eller blod
Jeg tæller og tæller
Alle de former for
Abstrakt død som en
Slags højere matematik
Der er noget overnaturligt
Ved alle de levende mennesker
Som de løber rundt der
I deres skyttegrave
Jeg står stille der midt i
Skoven af kroppe
Midt i kulden
Føler mig spinkel meget spinkel
På facaden overfor
Står der:
Flyt dig så jeg kan gro!
Gro så jeg kan flytte mig!
Jeg stirrer på de ord
Til jeg næsten bliver flov
Over at pisse tiden væk
Med at snakke fanden et øre af
Det hele er bare et
Stenkast på en kirkegård