En fugtig perle

Lader fingrene glide hen over alle de glatte varme id-kort der fylder min lomme

hver især en halvtom idrætsplads hver især idolatri jeg lader smelte på min tunge

Hvilket grundlag har jeg til at afgøre hvem af os

tabte sjæle der husker og hvem der kun eksisterer i en tåget drøm

Med hvilken ret presser jeg min kærlighed ned over dig?

En kærlighed uden en vej frem

Et umuligt pres på et menneske jeg ville ønske jeg kunne løfte ud af den ørken du er fanget i

Jeg har lyst til at sige undskyld

for at erklære noget overfor dig i denne prækære situation

mens solen brænder lavt bag os hen over kirkegårdsmurens lave linje

Men der er intet at undskylde blot fordi jeg falder i staver så snart du glider ind

nej! Svæver ind i et rum

Selv når du kun strejfer mig og bagefter skubber mig væk

selv når jeg kan se at det er hans øjne du fortsat dvæler ved mens du dykker ind i mine

selv der undskylder jeg ikke at jeg elske dig

Måske er vores kærlighed knapt synlig i sollyset, Stump

men vi kan lige så lidt løbe fra vores bånd som Mars kan løbe fra Venus selv når den hævede Sol er mellem dem

Lige så lidt lade omstændighederne sprutte og give efter for lufttomme lungers hungrende sug

Jeg kan ikke se en vej frem, hvortil du svarer det kan jeg heller ikke!

men måske er vejen ikke det vi tror

Måske er vejen vi leder efter hænder fyldte med splinter og rester af harpiks og sort jord

Hænder som længes men ikke tør lukke sig igen om en andens sjæl

af frygt for at kontakten hvilken som helst kontakt skal smitte dem, den, vi elsker

Du er det fineste menneske jeg nogeninde har mødt, Stump

om det kan der ikke herske nogen tvivl om

Du fandt mig hensmuldret over et drageskin forlængst forladt af sin ejer

Jeg fandt dig dybtfrosset fanget nede i en dæmons stirrende blik

I starten brugte vi hinanden! hvad ellers kunne vi have gjort!

det var det vi havde lært

andre var blot dåsemad og der var frit spil fordi intet og ingen kunne redde os fra det mulm

vi havde sået, plukket og spist så grådigt af

men jeg ønsker ikke at bruge dig

jeg kan ikke bruge dig

du er ikke et objekt for mig, mere!

du er et uforgængeligt mønster en energi flamme der ikke lader sig definere

Jeg kan lige så lidt bruge dig som jeg kan bruge en solopgang

men min kærlighed til dig er evig på en måde som gør ord overflødige

Du kan lige så lidt række over og børste min kærlighed væk som man kan afvise daggryets komme

Sammen med dig er jeg mig!

det lyder banalt men det er en gave som får mig til at tude hver gang jeg ser dig, Stump

Du møder mig på måder jeg ikke en gang vidste var mulige

og for det vil jeg altid være dig taknemlig!

Jeg troede aldrig at jeg skulle slippe fri af af kolibriens vingeslag Så hurtige og besnærende!

men at møde dig fik mig til at give slip på den forkullede

vinduesramme jeg bildte mig ind var resterne af et ægte kærlighedsforhold

Dine kys blev de dråber der fordampede og forplantede sig på min ømme hud

som øjeblik efter lyksagligt øjeblik afslørede hvad intet andet havde kunnet

at kærlighed med kroge slet ikke er kærlighed men binding!

Jeg er ikke misundelig på "ham", lige så lidt som du var på "hende"

Det er mærkværdigt at elske nogen så højt, uden krav og garantier

Jeg ved godt du måske aldrig kan komme mig i møde

At din kærlighed kan ende med at blive et langt rødt skrabemærke hen over min ryg og ned langt rygsøjlen

men sådan må det være

Gennem forsigtigt at lade hinanden gøre hellig skade, så heler vi Jeg ved at du ved det, Stump

Intet står skrevet

Kun det vi tør skrive sammen

Jeg ved du har et umenneskeligt mørke du skal igennem og jeg kan kke følge dig

Jeg kan ikke bære din byrde Jeg kan ikke tøjle din sorg jeg kan end ikke cirkulere din vrede

Men jeg kan stå ved din side i dag, i morgen, altid

og lade dine salte tåre ramme mine

jeg kan lade dig tage min hånd Hver gang verden stikker af for dig

Kærlighed der ikke er uselvisk er slet ikke kærlighed

Jeg ved jeg må sætte dig fri

klikke bæltespændet op og køre videre uden frygt og forventinger

Shikata Ga Nai står der på min arm Det kan ikke være anderledes lad det forplante sig mellem os

Lade vores kærlighed være en fugtig perle vi glemmer alt om men aldrig igen kan lukke øjnene for