Evighedsdigte

Du er kaptajn på dit

Du er kaptajn på dit
eget skib søn
sagde min far til mig
i og for sig en
rigtigt smuk betragtning
men det var det eneste
råd han kom med
han sagde det inden
han stak af til Torremolinos
i seks måneder
han sagde det til min
translokation
stående i sit krøllede
alt for lille jakkesæt
han sagde det i mørket
i det lufttomme soveværelse
jeg delte med ham alt
alt for længe
hans råd kom uden nogen
maritim indsigt
min far var ingen sømand
knapt nok en rigtig mandag
ikke mand nok til at
hindre at hans søn gærede
fra 64 kg til 124 kg
Ikke Kaptajn nok til
at fortælle mig
at jeg burde
mønstre af hans mølædte
skude
længe før jeg
ufrivilligt gjorde det
Jeg var sgu ikke kaptajn
Og jeg havde ikke brug
For at blive sendt til
Søs
Jeg havde brug for en
Far som var mere end
Glatte gajol forudsigelser

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se