Dejligheden oser ud ad

Dejligheden oser ud ad Alle dine porrer, Stikflammerne brænder Mine fingeraftryk så Eftertrykkeligt Så ingen kan genkende mig, Min hingst ser dig roligt Ind i din sjæl, Den du så desperat forsøger At Gemme, Helt håbløst forsøger At Glemmer Der er plads til to På min rejse Men jeg rejser nu Ikke om hvornår- Det-nu-passer-dig Jeg er helt sikkert arret og håbløs Men jeg venter kun På en, Har kun en herre, Døden! Du kan tage min udstrakte Hånd Og så bekæmper vi De drager der end måtte Krydse vores spor, Sammen, Stakkels dem! Eller også så tøver du Og så kan du råbe Om mere tid, Til min ryg, Fordi så er jeg væk For altid Hvad end du vælger Så vælg med omhu Dit valg er ikke mit, Dit valg vil koste dig Igen og igen Lige meget hvad du Vælger, Sådan er valg så Himmelgribende Grib min hånd Og vi besejrer Døden, Slip den og jeg ønsker Dig kun kræs, Selvom jeg ved at dit platin Belagte hjerte nav Skal gennem ulykker, Selv Moses ville Forsage sin gud over Måske red vi sammen I et andet liv stump, Måske er vi dømt til at Ride shotgun Indtil verden styrter I grus, Men i dette liv Så mødes vi Kun her og nu: Ikke noget måske Ikke noget i morgen Ikke nogen begrænsninger Hvis du ikke mærker et Rungende ja, Så lad din hånd Blive i lommen Du får brug for den, Så vil jeg tage en Ekstra dyb dram Og mindes dem Vi kunne være blevet, Udødelige Ubrydelige Undersætsige Håbløse til det sidste Din Steven 7/3-25