Dejligheden oser ud ad

Dejligheden oser ud ad
Alle dine porrer,
Stikflammerne brænder
Mine fingeraftryk så
Eftertrykkeligt
Så ingen kan genkende mig,
Min hingst ser dig roligt
Ind i din sjæl,
Den du så desperat forsøger
At Gemme,
Helt håbløst forsøger
At Glemmer
Der er plads til to
På min rejse
Men jeg rejser nu
Ikke om hvornår-
Det-nu-passer-dig
Jeg er helt sikkert
arret og håbløs
Men jeg venter kun
På en,
Har kun en herre,
Døden!
Du kan tage min udstrakte
Hånd
Og så bekæmper vi
De drager der end måtte
Krydse vores spor,
Sammen,
Stakkels dem!
Eller også så tøver du
Og så kan du råbe
Om mere tid,
Til min ryg,
Fordi så er jeg væk
For altid
Hvad end du vælger
Så vælg med omhu
Dit valg er ikke mit,
Dit valg vil koste dig
Igen og igen
Lige meget hvad du
Vælger,
Sådan er valg så
Himmelgribende
Grib min hånd
Og vi besejrer
Døden,
Slip den og jeg ønsker
Dig kun kræs,
Selvom jeg ved at dit platin
Belagte hjerte nav
Skal gennem ulykker,
Selv Moses ville
Forsage sin gud over
Måske red vi sammen
I et andet liv stump,
Måske er vi dømt til at
Ride shotgun
Indtil verden styrter
I grus,
Men i dette liv
Så mødes vi
Kun her og nu:
Ikke noget måske
Ikke noget i morgen
Ikke nogen begrænsninger
Hvis du ikke mærker et
Rungende ja,
Så lad din hånd
Blive i lommen
Du får brug for den,
Så vil jeg tage en
Ekstra dyb dram
Og mindes dem
Vi kunne være blevet,
Udødelige
Ubrydelige
Undersætsige
Håbløse til det sidste
Din Steven
7/3-25