Blomstersolbriller

Du går der i solen Blomstrede solbriller Designerstøvler Uldsokker Latex jeans Jeg kan ikke læse dig Jeg kan ikke læse dine skridt Du bumper ind i mig men jeg mærker ikke nogen person Kun skyggen fra din cigaretrøg Du taler om kunst som om det betød noget Jeg ville ønske jeg havde mere funky tøj på Men det er alt for sent at ligne andet end det jeg er ’Det man siger er man selv, bitch’ stønner du mens vi krydser opholdsfelterne på Bryggens golde græstæppe ’Min mor var 28 år yngre end min far alligevel trak min far nitten Hun fik sklerose da jeg var et’

Vi sætter os og du spreder demonstrativt benene og giver familiefædrene overfor frit udsyn til den dyrebare én efter én hiver du cigaretterne op af din flæsetaske inhalerer og tænder en ny Udånder ’Er jeg alene i nat?’ ’Jeg er alene hver nat’ svarer jeg og fortsætter ’Specielt når jeg tvinges til at dele den med andre Der er ikke andet end stikkerpiger og trækkerdrenge fyldt med selvtillid og knuste sjæle Der er ikke andet end indhegnede græsplæner Tyverialarmer og store sunde familiehunde der bliver luftet i nabolaget

Jeg ser dem Jeg ser deres vanvid som en svag skælven Blot en brøkdel af et sekund Jeg ser dem hver dag på LinkedIn Vi to er i det mindste ærlige om at vi tager røven på hinanden Ærlig hustling’ Så bøjer og strækker jeg fingrene gennem dit hår Der er ikke så meget at se men det gør stadigvæk ondt