Et barsk forhold · 2022
Blomstersolbriller
Du går der i solen
Blomstrede solbriller
Designerstøvler
Uldsokker
Latex jeans
Jeg kan ikke læse dig
Jeg kan ikke læse dine skridt
Du bumper ind i mig
men jeg mærker
ikke nogen person
Kun skyggen
fra din cigaretrøg
Du taler om kunst
som om det betød noget
Jeg ville ønske jeg
havde mere funky tøj på
Men det er alt for sent
at ligne andet end
det jeg er
’Det man siger er man selv, bitch’
stønner du mens vi
krydser opholdsfelterne
på Bryggens golde græstæppe
’Min mor var 28 år yngre end min far
alligevel trak min far nitten
Hun fik sklerose da jeg var et’
Vi sætter os
og du spreder
demonstrativt benene
og giver familiefædrene overfor
frit udsyn til den dyrebare
én efter én hiver du
cigaretterne op
af din flæsetaske
inhalerer og tænder en ny
Udånder
’Er jeg alene i nat?’
’Jeg er alene hver nat’
svarer jeg og fortsætter
’Specielt når jeg
tvinges til at
dele den med andre
Der er ikke andet end
stikkerpiger og trækkerdrenge
fyldt med selvtillid
og knuste sjæle
Der er ikke andet end
indhegnede græsplæner
Tyverialarmer og store
sunde familiehunde
der bliver luftet i nabolaget
Jeg ser dem
Jeg ser deres vanvid
som en svag skælven
Blot en brøkdel af et sekund
Jeg ser dem
hver dag på LinkedIn
Vi to er i det mindste
ærlige om at vi tager røven
på hinanden
Ærlig hustling’
Så bøjer og strækker
jeg fingrene
gennem dit hår
Der er ikke så meget at se
men det gør stadigvæk ondt
§ Del arket
Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.