Bidemærker

Og vi kunne se

Vores slanke ankler

Vi vidste at det snart

Ville gå op

Vi forsøgte at være stille

Helt fortryllede af det kolde vand

Vi hørte intet i det fjerne

Selv ikke tørsten, hørte vi

Vi

virkede så glade

At den kølige sommerbrise

Grinte med

Vi stod bare der med vores

Våde hår helt uden skygger

Vi skulle kende dem

Der forsøgte at stoppe os

Vi skiftedes til at læse tekster

På telefonen indtil forvirring

Vi ville have hele verden

For os selv, meget forvirrende

Vi lod os

overtænde

som om

Vores rygsøjler blev gennemboret

Vi havde suttet pik, ja, det var vi

Blevet ret gode til

Vi blev rasende, der var mange

Modstridende budskaber

Vi var en total katastrofe underlagt

Samme forbandede begrænsninger

Vi gav hinanden lov til at

Tage afsted, igen

Vi var helt enige om at

Det ikke var til at fatte

Vi så andre kysse hele tiden

Det var ikke særligt hygiejnisk

Men vi ville jo også knalde,

Det var det eneste vi ville!

Vi var helt unikke og perfekte

I et øjeblik, mens vi stadigvæk var våde

Vi var ved at drukne og der var

Ingen til at redde os

Vi befandt os midt ude i ingenting,

For vi kunne ikke svømme

Vi fulgte efter lyset, det

Tog ret lang tid

Vi var trætte og skammede os

Der var bidemærker på vores arme

Vi blev iskolde på trods af varmen

Med rødglødende øre af had

Vi tørrede hinanden på håndklæderne

Indtil en sort hest kom op over

Bakkekammen

Vi sagde ingenting, det plejede at

Gå over igen

Der findes måder at afhjælpe symptomerne

På

Men der findes ingen permanent kur

Mod os

060424