Barsk dating 63

63
Jeg anstrengte mig, BARS, jo jeg gjorde, det er
fucking sørgeligt, at du himler med øjnene, det
er næsten flovt, blot fordi uskyldigheden
smuttede fra mig, de tårer jeg hele tiden føler
presser sig på, er ikke bevis på, at jeg er skyldig,
men du aner virkeligt ingenting om kærlighed,
du er måske en slags versemager, måske
ligefrem gruopvækkende i din monozygotiske
poetik, som havde du fingrene i en stikkontakt,
men din tidsalder er opbrugt, før den startede,
opblæst som din evne til at føle kærlighed, det
der lader til at drive dig frem, er din evne til at
hade, den forekommer mig grænseløs, JA jeg
tog imod hans arm og hans kys, igen og igen og
igen, i det mindste er han ikke stivfrossen på vej
mod de 85 og afblomstret.
De fleste mennesker dør først i sidste øjeblik,
andre begynder og går i gang tyve år i forvejen,
måske ser du det ikke selv, men BARS ser det,
jeg ser hver en detalje i din afdankethed, selv
mens du ser ud til at stå mest saftig og frugtig
fyldt med sexappeal, klar til at blive plukket af
den første og bedste selskabsløve, eller nej måske
var han en graver, som så sit snit til at skubbe
dig ud over kanten, da jeg mødte dig, havde jeg
blot et lillebitte håb tilbage, nemlig at blive
taget til fange, det var et spinkelt håb, en tråd,
en tråd i natten som jeg bandt rundt om din
stamme, sikkert alt for stramt, men BARS var
overvældet af en enorm angst, du befriede mig,
men befrielsen var fiktiv, kun døden er ægte.