Barsk dating 63

63

Jeg anstrengte mig, BARS, jo jeg gjorde, det er fucking sørgeligt, at du himler med øjnene, det er næsten flovt, blot fordi uskyldigheden smuttede fra mig, de tårer jeg hele tiden føler presser sig på, er ikke bevis på, at jeg er skyldig, men du aner virkeligt ingenting om kærlighed, du er måske en slags versemager, måske ligefrem gruopvækkende i din monozygotiske poetik, som havde du fingrene i en stikkontakt, men din tidsalder er opbrugt, før den startede, opblæst som din evne til at føle kærlighed, det der lader til at drive dig frem, er din evne til at hade, den forekommer mig grænseløs, JA jeg tog imod hans arm og hans kys, igen og igen og igen, i det mindste er han ikke stivfrossen på vej mod de 85 og afblomstret.

De fleste mennesker dør først i sidste øjeblik, andre begynder og går i gang tyve år i forvejen, måske ser du det ikke selv, men BARS ser det, jeg ser hver en detalje i din afdankethed, selv mens du ser ud til at stå mest saftig og frugtig fyldt med sexappeal, klar til at blive plukket af den første og bedste selskabsløve, eller nej måske var han en graver, som så sit snit til at skubbe dig ud over kanten, da jeg mødte dig, havde jeg blot et lillebitte håb tilbage, nemlig at blive taget til fange, det var et spinkelt håb, en tråd, en tråd i natten som jeg bandt rundt om din stamme, sikkert alt for stramt, men BARS var overvældet af en enorm angst, du befriede mig, men befrielsen var fiktiv, kun døden er ægte.