Barsk dating 62

62

Vores pludselige udbrud af kærlighed, overvælder mig, BARS, du bliver mere og mere uundværlig for mig, tomrummet mellem vores møder er et tomt, tørt, dødt flodleje, tiden går med uudholdelig langsomhed, og jeg lider under dit selvvalgte refugium, men gennem tavsheden hører jeg din stemme, den praler uden mådehold, hvisker anekdoter, bevidst provokerende, små næsten stofliggjorte skeletagtige rester af ulykkelig kærlighed, måske vores, måske den der næsten slog dig ihjel, måske til hende det driver mig til vanvid, men jeg føler mig skyldig over at tænke mig ind i din kunst.

Vi er rigtigt nok meget tæt på hinanden, kvinde, hvilket vidunderligt venskab du og jeg har haft, du siger tit, vi ligner hinanden, at digtene lige så godt kunne have flydt fra din bevidsthed, BARS har nydt at leve i en atmosfære af beundringsværdigt samarbejde, nydt at se dine vidtløftige skriblerier, kul på papir, men hvor du får fornemmelser af storhed, når du omfavner BARS og bogstaveligt talt taber underkæben i umiddelbar ærefrygt, så mærker jeg kun en mæthed, en klæg, klæbrig fordærvethed, du er kun en glædesløs, nedbrudt sjælløs mær for mig, en kronisk pigmentplet på undersiden, et pedantisk pendul forevigt fanget i tid.