Barsk dating 62

62
Vores pludselige udbrud af kærlighed,
overvælder mig, BARS, du bliver mere og mere
uundværlig for mig, tomrummet mellem vores
møder er et tomt, tørt, dødt flodleje, tiden går
med uudholdelig langsomhed, og jeg lider under
dit selvvalgte refugium, men gennem tavsheden
hører jeg din stemme, den praler uden
mådehold, hvisker anekdoter, bevidst
provokerende, små næsten stofliggjorte
skeletagtige rester af ulykkelig kærlighed,
måske vores, måske den der næsten slog dig
ihjel, måske til hende det driver mig til vanvid,
men jeg føler mig skyldig over at tænke mig ind
i din kunst.
Vi er rigtigt nok meget tæt på hinanden, kvinde,
hvilket vidunderligt venskab du og jeg har haft,
du siger tit, vi ligner hinanden, at digtene lige
så godt kunne have flydt fra din bevidsthed,
BARS har nydt at leve i en atmosfære af
beundringsværdigt samarbejde, nydt at se dine
vidtløftige skriblerier, kul på papir, men hvor du
får fornemmelser af storhed, når du omfavner
BARS og bogstaveligt talt taber underkæben i
umiddelbar ærefrygt, så mærker jeg kun en
mæthed, en klæg, klæbrig fordærvethed, du er
kun en glædesløs, nedbrudt sjælløs mær for mig,
en kronisk pigmentplet på undersiden, et
pedantisk pendul forevigt fanget i tid.