Barsk dating · 2021
Barsk dating 60
60
Det er mærkeligt som vores dage sammen rager
op, som livløse stikprøver mindes vi dem, selv
mens vi lever dem, legemliggjorte aftapninger
og simple optrapninger blandet i en slatten
pærevælling, alt ville være lettere hvis du blot
indrømmede, at du har været her tidligere,
BARS kan se det i dine øjne, men der findes jo
ingen virkelig begyndelse eller afslutning på
historien, din og min og hans historie er blot,
eftermiddagsunderholdning for en flok gale
guder et sted langt over min forstand, jeg føler
en trykken for brystet, når du bekender din
kærlighed, som om jeg er spændt fast med
masterbånd, dem med jeres første date på, den
date der overlappede vores.
Længe følte jeg mig knust mod din støtte. BARS,
afkræftet i din skygge mens du igen og igen
doserede og kløvede ord med en middelalder
teologs tålmodighed, uendeligt subtilt,
uendeligt anstrengt og indviklet, BARS forstår
alt, må jeg forstå, du er fyldt med et
overvældende sug af overbevisning, hvorfor kan
jeg ikke også forstå!, og lidt efter lidt begynder
jeg faktisk at forstå, at dette lilleputdrama for
dig har antaget nærmest guddommelige
proportioner, og mine flygtige latterlige
omfavnelser har forvandlet sig til en moralsk
parallel til døden, desværre falder det mig ikke
ind at slå en latter op, mit hjerte hamrer for
hurtigt, mens jeg overvejer det, som ikke
længere er muligt.
§ Del arket
Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.