Barsk dating 2

2

Hvorfor skuer dit døde blik på min tallerken endnu, hvorfor er du ikke bare skredet videre, dit skræv en andens problem, strædet mellem os fri fra dine falske øjenvippers dinglen, åh for helvede, hvis bare du kunne lyve lidt, men nej, du skal være åh så hellig, fri for dobbelttydighed som en laberlarve i syrebad, jeg stirrer blindt på kaffegrumset, det er næsten ubærlig læsning, dine håndled dalrer, daten slingrer uden ende, uden start, jeg ser op, jeg troede, jeg hungrede efter vådt og tørt, jeg tog fejl, jeg sulter gerne, hvis bare pendulet kunne svinge langsommere, endelig tissepause, lifligt ensomt pissoir,

jeg bruger den som talerstol, holder tale, længe, lidt for tipsy, men alligevel over middel begavet, begravet i mit eget velduftende røvhul, poetisk som bare fanden, hvis bare de kunne se, hvor meget stil BARS har, hvor meget format der gemmer sig i den lille krop, lyriske vibrationer fra top til nedgroet ligtorn, tilfreds lyner jeg op, bølger mig uden om rakkerpakket med glans, din stol tom, modstand er ikke altid sort/hvid, BARS mærker skrøbeligt, uigenkendeligt rådvildt, stormen der ikke var, slået ud af kurs, måske er du ude at røve en bank, måske venter du i en drømmeseng, jeg sætter mig tungt, bestiller en Absint, rent, søger opbakning hvor ingen findes for at komme ud af det chok, at nogen forlader BARS, jeg stønner som en hund.