Barsk dating · 2021

Barsk dating 1

1
BARS skriver digte om at date, dater mig selv
gennem det skrevne ord, kommer ikke ud af
stedet, hverken på tasternes sløve skind eller på
fortovscaféens tomme stålramme, venter på
meningen skal sætte sig og give mening til mit
sløve sind, sætte sig på min sløve pik, som ikke
engang gider bestille en ordentlig kaffe, BARS
gider ikke engang skrive en ordentlig sætning til
hende, jeg åbenbart dater, hun drikker derimod
begærligt af mine ord om dating og altings
liderlighed, som om hun vil sluge det hele,
rædslerne og alt det som bekymrer mig, sluge
det helt ned i halsen, eller er det kun mig, der
misforstår som digter, hun ser nu ret cute ud,
ikke så fedladen som på sit Tinder-billede,
næsten værd et forsøg, hvis ikke jeg skulle på en
anden date med min forlægger, som ikke er en
skid cute men bare liderlig, efter mine digte,
som jeg sprøjter ud, ubønhørligt, fra sandslot til
vandgrav, fra dankortautomat til iskold pause,
midt i date, lige der hvor hun troede det gik så
godt, og nu skulle BARS lige til at bryde
gennem hendes mur, måske den fjerde, eller den
første, hvem ved, jeg rejser mig, trækker hendes
tunge ind i mit digt og skriver hende ud, dater
hende ihjel, synd fordi hun var ellers ikke spor
fedladen, nærmest cute, men ego vinder altid
over pik, ellers ville du ikke læse, mens du
drikker din lunkne kaffe på en fortovscafé, dit
hoved i min stålramme, selv tak.

T.K. læser selv

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se