Barsk dating 18

18

Lad din krop hvile mod min skulder, det er ikke let at være TK, det mærker jeg tydeligt, som du står der, frossen og tør, fanget i tanker du ikke kan forklare, mens du søger baglæns til en mytisk fortid, svingende din kassekredit som virker nærmest uendelig, som forsommer ubekymrethed, for længst druknet i vandpytterne, spist af tidens termitter, mens du forsøger at fange paradis med nye øjne, BARS du må gerne bruge mine, de har set så meget, som to små prikker i et uendeligt landskab, alt for tæt og mørkt, stilheden er monumental i min gamle plantage.

BARS åbner verden med tonefaldet i din stemme, men vid at jeg intet finder, kvinde, som jeg ikke allerede har set, jeg får ingen åbenbaringer i din golde have dækket af mos og døde efeu, måske farer jeg vild, mens jeg famler rundt i svunden kærlighed, det er skrækindjagende, hvad man har af ting og mennesker, som ikke længere rører på sig, i en éns fortid, men BARS erkender, at det altid er noget andet at stå i landskabet, alene og blottet, lad os læne os ind i det, selvom det om muligt forstærker den almindelige opløsning, i mit digt.