Barsk dating 18

18
Lad din krop hvile mod min skulder, det er ikke
let at være TK, det mærker jeg tydeligt, som du
står der, frossen og tør, fanget i tanker du ikke
kan forklare, mens du søger baglæns til en
mytisk fortid, svingende din kassekredit som
virker nærmest uendelig, som forsommer
ubekymrethed, for længst druknet i
vandpytterne, spist af tidens termitter, mens du
forsøger at fange paradis med nye øjne, BARS
du må gerne bruge mine, de har set så meget,
som to små prikker i et uendeligt landskab, alt
for tæt og mørkt, stilheden er monumental i min
gamle plantage.
BARS åbner verden med tonefaldet i din
stemme, men vid at jeg intet finder, kvinde, som
jeg ikke allerede har set, jeg får ingen
åbenbaringer i din golde have dækket af mos og
døde efeu, måske farer jeg vild, mens jeg famler
rundt i svunden kærlighed, det er
skrækindjagende, hvad man har af ting og
mennesker, som ikke længere rører på sig, i en
éns fortid, men BARS erkender, at det altid er
noget andet at stå i landskabet, alene og blottet,
lad os læne os ind i det, selvom det om muligt
forstærker den almindelige opløsning, i mit digt.