Barsk dating 17

17

Det store ubehag ved at date, blandes nogen gange når jeg taber skuffen over en helt almindelige kvinde, som på overfladen ikke har anden substans end helt ordinære sociale problemer, BARS på skrump, kløjes næsten i hindbærbrusens aspartam, hun har brede hofter, som kalder på min berøring, mon BARS kan hænge på dem, spørgsmålet, dit tweed skrummel, er således hvem og hvad har vi to i vente, der sidder du musestille, mens du kejtet læser mine kurver, altid kronisk klar til at idealisere, selv den middelmådigste samtidspoet der vil give dig det mindste ros, eller er svaret, at du er så deprimerende selvoptaget, BARS,

at du ikke kan tåle at mærke det store ubehag, jeg læser dig, som Bukowski læser Céline, troede du ikke, kvinder kunne læse både litteratur og mænd, synker en vulkan, Enghave Plads gløder i mine rødfarvede briller, jeg fyldes med delirium, feber og en voldsom trang til eventyr og nye dumheder, for helvede, kvinde, når vores temperatur kun er 37 grader, bliver alting så rendyrket banalt, at det er til at få kvalme af, du vækker mit ubehag, en overflødig skamfølelse, jeg ikke har mærket, siden Asger Schnack kaldte mig en lille bitte tampon med et bankhjerte.