Barsk dating · 2021

Barsk dating 17

17
Det store ubehag ved at date, blandes nogen
gange når jeg taber skuffen over en helt
almindelige kvinde, som på overfladen ikke har
anden substans end helt ordinære sociale
problemer, BARS på skrump, kløjes næsten i
hindbærbrusens aspartam, hun har brede hofter,
som kalder på min berøring, mon BARS kan
hænge på dem, spørgsmålet, dit tweed
skrummel, er således hvem og hvad har vi to i
vente, der sidder du musestille, mens du kejtet
læser mine kurver, altid kronisk klar til at
idealisere, selv den middelmådigste
samtidspoet der vil give dig det mindste ros,
eller er svaret, at du er så deprimerende
selvoptaget, BARS,
at du ikke kan tåle at mærke det store ubehag,
jeg læser dig, som Bukowski læser Céline, troede
du ikke, kvinder kunne læse både litteratur og
mænd, synker en vulkan, Enghave Plads gløder
i mine rødfarvede briller, jeg fyldes med
delirium, feber og en voldsom trang til eventyr
og nye dumheder, for helvede, kvinde, når vores
temperatur kun er 37 grader, bliver alting så
rendyrket banalt, at det er til at få kvalme af,
du vækker mit ubehag, en overflødig
skamfølelse, jeg ikke har mærket, siden Asger
Schnack kaldte mig en lille bitte tampon med et
bankhjerte.

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se