Jeg bliver igen og igen fanget mellem disse to kvinder

Hende som lover at ville elske mig uden krav elske mig helt derud

Derud hvor at jeg ikke kan mærke hendes kærlighed ikke bare en lille smule

Og hende hvis flyvske virkelyst bevæger sig som lyn op og ned af min rygrad

Hende som er så forbasket vild med gudsbenådede pikke der kan i timevis og som slet ikke sidder på mig

Den trofaste hænger ved hvert et ord jeg skriver foilerer dem uden forbehold

Den liderlige tøjte sammenligner mig med tykke Benicio Del Torro og siger der er håb fordi han gør hende våd

Mit ældgamle mønster er i spil lige her foran mine trætte øjne

Jeg tugter hende der elsker alt jeg står for og begærer hende der inspirerer mig men som ikke vil have mig

Jeg foragter den elskelige smølfine for hendes loyalitet og føjelige natur som hendes ord dog hænger mig ud af halsen

Den selvoptagne kan trodsigt drille mig med alle sine erobringer hun er territorial og selvsikker alt det jeg ikke selv tør være

Men når hun skriver til mig frigives hormoner som cirkulerer boblende livsgivende gennem kroppen

Indtil jeg sammenbidt synker en tyk klump fornedrelse og siger ja til at høre endnu en af hendes ONS historier

Den blide viger ikke fra mig og påskønner næsten ulideligt mine barske ord om hendes inderste hemmeligheder

Men hun bærer intet kryptonit om sin hals intet der kan skade mig så derfor må jeg forlade hendes cirkel