Alting hænger sammen alting og ingenting koster det samme det samme

Langt ud på natten jeg græder tørre tåre jeg græder små stumper jeg kan ikke stoppe nu jeg er begyndt

Måske vil jeg en dag stoppe men ikke nu

Alting sejler og alle forbehold mod at overgive mig rinder ud over balkonens ru kant

På stuegulvet blusser et bål et poetisk bål flammerne slikker helt op til loftet og i det fjerne tuder brandbilerne

Mens jeg lader lortet brænde

De gamle digte er upålidelige og bevidst uærlige de brænder bedre end avispapir

Jeg betragter den flamme de skaber jeg ved kun at den lange og ubehagelige undersøgelse af mig selv som de repræsenterer med et øksehug er væk

Jeg skriger nu mens jeg slynger flere og flere digte ind i bålet