Hektoliter af healende bivoks sprinkler sig ud over os
Kys fletter os åndeløst helt i hegnet
Vi glemmer for et øjeblik at din eks syntes du er et rivejern
Der har flået ham et nyt røvhul som har fået hans liv til at synke
Ned på bunden af Peblinge søen i tusind små usammensættelige stykker
Det eneste jeg ville kalde dig var en helstøbt gudsbespottelse
Et hedensk inferno
Din jyske accent bliver tydeligere jo længere natten trækker os ud
Lyset dæmpes fra blåt til sort
Dine øjne klirer som pailletter lyser af ild som et vikingeskib i flammer
Vores stønnende bevægelser en slags bøn
Før en ny viden trængte sig ind og sønderbryder rammeværket
Vi klamrer os til så alting flyver fra hinanden
Kun for at samles i uforudsete uberegnelige nye mønstre
Vi står mellem to landskaber uvillige til at opgive det ene
Og syge af længsel efter at se det andet