Vi må lære at læse mellem linjerne

Og påkalde den lægende tavshed

Sammen malker vi universet ved hvert åndedræt

Men det er svært når du driver mod strømmen og jeg med den

Selvom alting måske er sandt for os i hvert et øjeblik vi har sammen

Så ender vi hele tiden med at parre os med fortvivlelsen over ikke helt at kunne nå hinanden

Vi er ramt af de evigt håbløses latter som trænger ind i os

Selv om natten når vi ligger alene hver for sig

Vi jager det uopnåelige

Og for os er der kun en endeløs søgen i vente