I starten føles det som en forbindelse,
der er stærkere end noget andet.
som om denne person er nøglen til alle de rum i dig,
du aldrig har turdet åbne.
men det, der føles som en gave, viser sig hurtigt at være en binding.
traumebånd er ikke kærlighed.
de er en overlevelsesmekanisme,
der bliver aktiveret,
når smerten bliver for stor til at ignorere.
jo mere man mister sig selv i smerten,
jo stærkere bliver bindingen. man kan ikke bare gå –
man tror, man vil dø uden den anden. og nogle gange føler man,
at man allerede er død.
der er ingen klare roller i dette spil.
ingen sort/hvide skurke eller helte.
offeret bliver til bødlen, og bødlen bærer også offerets sår.
magten skifter hænder som en varm kartoffel – ingen vil have den, men ingen kan give slip.
dette er en fortælling om to mennesker, der ikke kan redde hinanden,
men heller ikke kan lade hinanden gå.
hver kamp er en desperat handling for at holde fast, og hver sejr føles som et tab.