1
BARS skriver digte om at date, dater mig selv gennem det skrevne ord, kommer ikke ud af stedet, hverken på tasternes sløve skind eller på fortovscaféens tomme stålramme, venter på meningen skal sætte sig og give mening til mit sløve sind, sætte sig på min sløve pik, som ikke engang gider bestille en ordentlig kaffe, BARS gider ikke engang skrive en ordentlig sætning til hende, jeg åbenbart dater, hun drikker derimod begærligt af mine ord om dating og altings liderlighed, som om hun vil sluge det hele, rædslerne og alt det som bekymrer mig, sluge det helt ned i halsen, eller er det kun mig, der misforstår som digter, hun ser nu ret cute ud, ikke så fedladen som på sit Tinder-billede, næsten værd et forsøg, hvis ikke jeg skulle på en fedladen, nærmest cute, men ego vinder altid over pik, ellers ville du ikke læse, mens du drikker din lunkne kaffe på en fortovscafé, dit hoved i min stålramme, selv tak